Den ultimative GUIDE til holdbare tulipanbuketter

Læs de gode råd om, hvordan du længst muligt får glæde af tulipanerne.

Friske danske tulipaner

 

I butikken
  • Køb ikke tulipaner, der har stået ude i frostvejr, træk eller bilos.
  • Vælg butikker, der er kendt for at have friske kvalitetsvarer. Danske tulipaner har kort transporttid fra gartneriet til butikken. Kig efter danske tulipaner.
  • Tulipaner går i dvale uden vand, og derfor kan man ofte finde dem i butikkerne uden vand. Føl på tulipanerne. Hvis de føles slatne eller ser ‘trætte’ ud – så køb dem ikke.
  • Tulipanbladene skal være grønne og saftspændte, ikke gullige.
  • Tulipaner må godt knase lidt i blade og stængler, det viser, at de er friske.
  • Hovederne skal vise nogen farve, men bør ikke være udsprungne.
  • Snitflader skal være friske og grønne, ikke brunlige og tørre.

Når du kommer hjem med dine tulipaner

  • Stil tulipanerne lyst, køligt og i halv-koldt vand, lige når du kommer hjem.
  • Lad dem stå sådan en times tid i indpakningspapiret. Derefter kan du gøre dem klar til vasen.
  • Skær et par centimeter af stænglerne. Brug en skarp kniv og ikke saks.
  • Vasen skal være ren.
  • Lad dem overnatte i husets koldeste rum eller mellem vindue og gardin.

Pasning af tulipaner      Tulipan buket

Daglig pleje og pasning

  • Glem ikke at efterfylde vasen og skifte vandet jævnligt. Giv desuden stænglerne et nyt snit hver gang vandet skiftes.
  • Put ikke for meget vand i vasen. Jo mere vand der er, jo mere drikker tulipanerne, og så vokser de mere.
  • Undgå at placere blomsterne i direkte sollys samt i umiddelbar nærhed af frisk frugt.
  • Friske danske tulipaner bør kunne holde i hvert fald en uge. Det altafgørende for tulipanernes holdbarhed er, rent vand og hvor varmt de står.

Tulipan buketter

DRIV SELV BLOMSTERLØG PÅ GLAS

Det er ikke spor for tidligt at gå i gang, hvis du selv vil drive løg i blomst til jul og vinterhygge. Måske kender du til at drive hyacinter frem under kræmmerhustoppe i de karakteristiske hyacintglas. Men prøv også med andre blomsterløg. Amaryllis, små tulipaner, narcisser og krokus egner sig også godt.

Metoden går i al sin enkelhed ud på at fylde et glas med vand og lægge et blomsterløg på toppen – så vandet ikke når helt op til løgets bund, for ellers kan det rådne. Derpå sættes en kræmmerhustop af papir ovenpå, og løget stilles køligt og mørkt i 6 – 8 uger. I løbet af et stykke tid dannes der rødder, og løget begynder at spire. Når spiren er så stor, at den fylder kræmmerhuset ud, tages glasset frem og stilles i stuen. Så varer det ikke længe, før blomsten viser sig.

Hvis du ikke har tålmodighed til selv at drive løgene frem, kan du “snyde” og købe fremspirede løg hos blomsterhandlere og i plantecentre (eller grave dem op i haven). Løgene tages ud af potterne, skylles rene for jord og placeres i glas med rødderne i vand. Det er selvfølgelig en langt hurtigere metode, og der ser ud, som om du selv er løg-mester!

Efter et stykke tid i mørke udvikler løgene lange, hvide rødder, der tit fylder hele glasset.

Inde under papirtoppene spirer løgene. Så længe løgtoppene står i mørke, er de helt hvidlige, men så snart de kommer ud i lyset, begynder de at blive grønne. Det varer ikke længe, før også blomsterknopperne titter frem.

Snart står blomsterne i fuldt flor. Hyacinter er klassikeren, når der skal drives blomsterløg frem på glas. Men også alle mulige andre forårsløg egner sig til den samme metode.

Save

Save

Save

Save

Save

5 trin, når du planter blomsterløg

Kunne du tænke dig en blomstrende have, til næste forår? Så skal du sætte blomsterløg nu. Plant dem i jorden i haven eller i krukker. Lav en løglasagne i store krukker, som vi tidligere har beskrevet på Facebook elller læg løgene, så de danner mønstre i græsplænen.

Tulipa ‘Red Impression’, ‘Hollands Glorie’, ‘Oxford Wonder’, ‘Orange Favourite’, ‘Orange Princess’, ‘Ballerina’, ‘Princess Irene’, ‘Orange Emperor’, ‘Purple Dream’, ‘Purple Prince’, ‘Queen of Night’, ‘Continental’, ‘Jan Reus’, ‘Verandi’, ‘Kingsblood’, ‘Avignon’, ‘Showwinner’.

Lad dig ikke narre af deres udseende

Blomsterløg, knolde og rodknolde sælges i pakker, der normalt viser billeder af deres blomster. Det giver dig et godt indtryk af, hvad du kan forvente, når løgene til sin tid blomstrer.
Så lad dig ikke narre af løgenes lidt tørre og kedelige udseende. Så snart blomsterløgene er blevet plantet og får næring og vand fra jorden, vil de udvikle sig og blomstre i haven næste forår. De nu tørre blomsterløg bliver forvandlet til smukke blomster. Det er næsten helt magisk.

5 trin

Eftersom blomsten allerede er gemt væk og har det ‘lunt og godt’ inde i løget, kræver det ikke grønne fingre at plante dem. Med blot 5 trin kan du være sikker på succes!
Til foråret kan du følge udviklingen fra de første spæde grønne blade dukker op af jorden til løgplanterne springer ud og blomstrer.

Trin 1
Grav et hul til flere blomsterløg, eller lav et hul til hvert enkelt blomsterløg eller et par stykker ad gangen. Størrelsen på blomsterløget bestemmer, hvor dybt det skal plantes. Store blomsterløg (5 cm eller større i diameter) bør plantes 15 cm dybt og små blomsterløg (2,5-5 cm) 7 til 10 cm dybt.

Trin 2
Fjern ukrudt og småsten, og bland noget havemuld (gerne iblandet lidt groft sand) i jorden for at gøre det nemmere for vand at løbe væk.

Trin 3
Tryk forsigtigt blomsterløget ned i jorden med toppen opad. Store blomsterløg bør plantes 7 til 20 cm fra hinanden og små løg med 3 til 7 cm mellemrum.

Trin 4
Dæk blomsterløgene med den jord, du gravede op af hullet.

Trin 5
Hvis jorden er tør, skal du hælde lidt vand over stedet, hvor blomsterløgene lige er blevet plantet.

Plantetidspunkt

Blomsterløg skal sættes fra midten af september til midten af december. Men hvornår er egentlig det bedste plantetidspunkt i disse tre måneder? Når temperaturen falder til under 10 grader, er det et godt tidspunkt at starte. Når det sker, kan du gå i gang med at plante så mange, du har lyst til. Du skal dog sørge for ikke at plante dine blomsterløg, efter den første nattefrost er sat ind.

NINA EWALD VISER LØGBLOMSTER FRA CHELSEA FLOWER SHOW

Nyligt hjemkommet fra den årlige haverejse til Chelsea Flower show myldrer mit hoved med nye indtryk og masser af inspiration. Både når det gælder de store overordnede linjer og ned i detaljerne. Det er altid spændende at se, hvilke planter designerne og forædlerne sætter fokus på.

Med afsæt i blomsterløg var der mange arter, som gik igen fra den ene have til den anden – så jeg er ikke i tvivl om, at dem kommer vi til at se meget mere til i fremtiden – peruviansk skilla og persisk fritillaria for blot at nævne et par stykker. Af løgvæksterne var det især prydløgene, som havde en fremtrædende plads hos mange af havdesignerne. Og det var sjovt at se, hvor forskelligt den samme plante kan tage sig ud, afhængigt af omgivelserne og den måde blomsterne anvendes på. Der blev også vist flere forskellige sorter af Allium, som prydløg jo rettelig hedder på latin. Følg med på en lille tur rundt.

Læs mere HER om de mange engelske haveshows, som Royal Horticultural Society afholder rundt omkring i landet – fra forår til efterår.

De kraftige, violette Allium ’Globemaster’ har tykke stilke, men de kan også blive op til 150 cm høje, mens de hvide pomponer er blomsterne fra Allium ’Mount Everest’. (Fotos Charlotte Sandberg)

Kæmpeprydløgene Allium giganteum kan blive op til 150 cm. De tager sig flotte ud på baggrund af det hvide stakit – og i de grønne omgivelser med bl.a. bregner. (Foto Nina Ewald)

En fræk og usædvanlig farvesammensætning i en af showhaverne med de violette prydløg Allium ‘Purple Sensation’ og knaldrøde valmuer. Lige til at blive glad i låget af! (Foto Nina Ewald)

Denne prydløg Allium ’Forelock’ så jeg i ’The Great Pavilion’. Den hører til de nyere sorter og er fra 2009. Jeg kunne ikke stå for dens vinrøde blomster med hvidlige spidser. Den bliver 100 – 150 cm høj. (Foto Nina Ewald)

Middelhavprydløg eller trommestikker – kært barn har mange navne. På latin hedder den Allium sphaerocephalum. Den faldt jeg over i det store plantemekka, ’The Great Pavilion’. Blomsterne er ikke så store, men de gør sig rigtig godt i tætte grupper. Den bliver ca. 60 cm høj. (Foto Nina Ewald)

Bierne finder lyhurtigt frem til Chelsea Flower Show, og i alle udstillingshaverne summer det. Ikke mindst er alle slags bier helt tossede med prydløg. Det er en anden god grund til at plante dem i haven (ud over at de er så skønne at se på). For i disse tider, hvor bierne er i tilbagegang, er det vigtigt at vælge bivenlige planter! (Foto Charlotte Sandberg)

 

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

EN BLOMSTER-SLIKBUTIK TIL INSEKTER

Insekter – dem kan vi slet ikke undvære i haven! Både bier og sommerfugle (og også andre insekter) bestøver blomsterne, når de er på jagt efter nektar og pollen. De elsker nektar, som er en sød, sirupsagtig væske, der indeholder sukker, proteiner og vitaminer. De fleste hunsommerfugle har brug for disse næringsstoffer for at lægge æg. Og mens deres farverige vinger flakser fra blomst til blomst, bestøver sommerfuglene samtidig de blomster, de besøger. Og endelig udgør alle insekter en del af fødekæden, som fuglenes og andre dyrs spisekammer. Det er en win-win situation!

Sådan skaber du en blomster-slikbutik

Du skal bruge tre ting for at trække sommerfugle og andre insekter til din have: Slik i form af nektar samt sol og mod vinden. Sommerfugle er koldblodede dyr, der skal varmes op for at kunne flyve. Det gør de ved at sprede vingerne et solrigt sted i læ for vinden. Du har sikkert set, når en sommerfugl soler sig på et hegn eller en sten. Skab din egen slikbutik ved at plante blomsterløg, som insekterne elsker. Du kan sagtens plante de potter med forårsløg, som du har købt den seneste tid, ud i haven nu. Men vent med tørløg (de bare løg uden top) til efteråret.

Chionodoxa – snepryd. Disse festlige, små, stjerneformede blomster fås i blå, pink, hvide og lilla. Blomstrer i: Februar – marts. (Foto Jane Schul)

Interessante fakta

  • Mængden af nektar, der produceres af en blomst, varierer fra planteart til planteart, men afhænger også af faktorer som fugt og sollys. Derfor kan nektarmængden endda variere i løbet af dagen i den samme blomst!
  • Sommerfugle har en lang snabel, der giver dem mulighed for at nå nektar i blomster, som bier og humlebier ikke kan nå med deres kortere snabler.
  • Sommerfugle overlever vinteren både som voksne sommerfugle, som pupper i kokoner, som larver og som æg. Citronsommerfuglen, nældens takvinge og dagpåfugleøjet er eksempler på sommerfugle, der overlever vinteren som voksne. For denne gruppe er nektaren fra blomster den første mad, de får efter deres vinterdvale. Dette er en rigtig god grund til at plante tidligt blomstrende løg.

Crocus – krokus. En kendt og elsket forårsblomst, der fås i mange farver og sorter. Denne hedder ‘Pickwick’. Blomsterne lukker om natten og i overskyet vejr. Blomstrer i: Februar – marts.

Scilla siberica – russisk skilla. Disse fantastiske, små blomster ligner lidt snepryd. Der er både blå og hvide varianter. Blomstrer i: Februar – april. (Foto Jane Schul)

Hyacinthus – hyacint. Deres små, krøllede, enkelte blomster og gnistrende forårsfarver gør hyacinter til et perfekt valg at føje til insekternes forårsmenu. Og deres duft er lige så skøn. Denne hedder ‘Gipsy Queen’. Blomstrer i: Marts – maj.

Muscari – perlehyacint. Denne lille plante producerer blomsterstande fyldt med små klokkeformede blomster, der har en moskusagtig duft. Der er blå, lilla og hvide varianter. Bierne er helt tossede med dem. Blomstrer i: Marts – maj.

Allium – prydløg. Den enkelte, kugleformet blomsterstand er faktisk sammensat af mange små blomster. De fås i et mange farver, arter og størrelser. Blomstrer i: April – juni.

Hyacinthoides – klokkeskilla. De rosa eller blå, klokkeformede blomster er arrangeret i en klynge på robuste stilke. Blomstrer i: Maj – juni.

Save

Save

Save

Save

Save

FRITILLARIA ER IKKE KUN VIBEÆG

De fleste af os kender forårets dejlige løgvækst, ternede vibeæg. Men der findes masser af andre Fritillaria, som ikke er mindre spændende. Planteslægten er udbredt over det meste af den nordlige halvkugle, og de fleste af familiemedlemmerne kommer fra Iran, Rusland og Tyrkiet. Men der er også nogle, som stammer fra det sydlige Europa, Nordafrika, USA og Kina. Der findes over 160 arter, men der kommer hele tiden nye til. Ikke mindst fra Kina, for efter landet åbnede for besøgende udefra, har mange botanikere taget dertil og har har spottet helt ukendte arter. – Det værste, man kan byde Fritillaria er våd/fugtig jord. Det kan de ikke klare. Til gengæld elsker de sol og varme og stortrives i en let og veldrænet jord, gerne tilsat lidt grus.

SÅDAN FÅR DU FAT I DE SPÆNDENDE FRITILLARIA: Det er nemt at blive fascineret af Fritillaria, og så er det nærliggende at begynde at lede efter nye arter til haven. Men de kan godt være svære at få fat i, og det skyldes måske, at flere af dem faktisk ikke er helt nemme at dyrke. Generelt kan du regne med, at dem, du jævnligt støder på i butikker og havecentre, er de nemmeste at have med at gøre.  Ind imellem kan du  godt finde interessante arter på planteskoler, men det kan være i lidt spredt fægning. Det kan også være en god idé at tage på plantemarkeder, hvor du kan være heldig at få fingre i nogle spændende eksemplarer. Lige nu og nogle måneder fremover er det højsæson for have- og plantemarkeder over hele landet. Se Haveselskabets store oversigt her. Ellers kan du prøve at søge på ordet Fritillaria på internettet, så dukker der flere muligheder op.

Vibeæg er de mest velkendte Fritillaria, og de hedder på latin Fritillaria meleagris. De kan købes overalt og er helt specielle og elskede på grund af deres næsten ternede kronblade. Mest almindelig er de rødviolette, men vibeæg findes også i en hvid udgave, hvor aftegningerne er lysegrønne.

Persisk Fritillaria, Fritillaria persica har høje blomsterstængler, der knejser hen over over bedets andre planter. Denne art er en af dem, der er forholdsvis nem at dyrke, og den er skøn at skue med sine små klokkeformede blomster. Den næsten sorte er mest almindelig, mens den hvidligt limegrønne ‘Ivory Bells’ ses sjældnere.

Kejserkrone, Fritillaria imperalis’ kender de fleste af os i orange eller gul udgave, og de kommer trofast igen, når den først har etableret sig. Men denne spændende sort, ‘Aureomarginata’ med brogede blade er nok mindre kendt!

Den helt specielle kejserkrone  med masser af gule blomster og en grøn, strittende top, er en sort, der hedder ‘Lutea’.

Den gule Fritillaria raddeana ses ikke så tit herhjemme, men man kan godt fornemme et slægtskab med kejserkrone. Til højre ses kamtjatkafritillaria, Fritillaria camschatcensis. Den ligner næsten en lilje. Begge bliver omkring 50 – 60 cm høje.

Frittilaria michailovskyi har ikke noget dansk navn. Den stammer fra det sydlige Tyrkiet. Plantens form kan minde om vibeægs, men den er lidt mindre. De yndefulde, klokkeformede blomster har en iøjnefaldende sortbrun farve med lysende gule kanter. Den er forholdsvis nem at dyrke.

Til venstre ses Fritillaria hermonis med blomster, der er stribede i grønt og brunt, med svagt ternede aftegninger som vibeæg. Det er en robust plante, der også har nogenlunde samme højde som vibeæg. Til højre ses Fritillaria acmopetala ‘Brunette’, som også er ret almindelig.

 

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Tulipaneventyr for millioner

En spændende historie om enorme rigdommme,
spekulation, storhed og fald…

Oprindeligt stammer tulipanen fra de tyrkiske sletter, hvor den vokser vildt sammen med græsser og andre løgblomster. Tulipanen kom til Holland i 1593 hjembragt fra Konstantinopel som et enkelt løg af videnskabsmanden Charles de l’Écluse. Han plantede løget, og året efter kunne man se den første blomstrende tulipan i Europa.

Som den sjældne nyhed tulipanen var, blev den straks eftertragtet blandt Europas hoffer og adel. Flere løg blev hjembragt og plantet i udsøgte mønstre og kombinationer i de stort anlagte parker og haver, og efterspørgslen blev så stor, at den langt oversteg udbuddet. Tulipanløg blev derfor en kostbar handelsvare på linje med guld og ædelstene.

I det 1600 århundredes Holland kostede ét tulipanløg det samme som en stor herskabelig villa eller 10 gange årsindkomsten for en uddannet håndværker. Blomsten og løget blev et statussymbol, som kun de allerrigeste have råd til.
Et eksempel fundet i de hollandske arkiver viser de enorme priser tulipanløgene blev handlet til. I bytte for et eneste tulipanløg blev der givet:

48 tønder hvede
84 tønder rug
4 fede okser
8 fedesvin
12 fede får
446 liter vin
400 lliter øl
2 tønder smør
1000 pund ost
1 seng med sengetøj
1 sæt tøj og
1 sølvbæger

Driftige forretningsmænd så det som en chance for stor fortjeneste og solgte eller pantsatte alt, hvad de ejede; hus, smykker, husdyr og inventar for at købe tulipanløg for pengene. I nogle år gik det godt og enkelte blev meget velhavende på tulipaneventyret, men alt har en ende, og den er ikke altid god.

I 1637 var Europa ved at blive oversvømmet af tulipanløg, og fra at have været et samleobjekt for de virkelig rige, blev tulipanen nu hver mands eje. Snart så man forskellige arter og sorter hos såvel borgerne i byen som hos bønderne på landet. Flere store handelsfirmaer gik bankerot og købmændene led enorme tab. Nogle måtte gå fra hus og hjem og sad tilbage med en ubetalelig gæld.

I dag er det heldigvis muligt at glæde sig over tulipanernes skønhed for et meget rimeligt beløb, hvad enten man køber dem afskårne, i potter eller som løg til at lægge i haven. Eller helt gratis glædes over de mange løg, der blomstrer i rabatter, offentlige blomsterkummer og parker.