JULENS LØG I GLAS

En af julens hyggelige traditioner er at drive løg frem løg i glas. Det kan du gøre på flere måder. Til at drive løgene frem, skal du bruge specielle glas i forskellige størrelser – først og fremmest til krokus, hyacinter og amaryllis. Den klassiske metode er den samme for alle slags løg.

Christmas Special 2016 Christmas Special 2016

  • Fyld glasset med vand, der går helt op til det smalleste sted.
  • Placer løget i den brede hals, så det næsten går helt ned til vandet. Men det må ikke røre vandet, for så rådner løget.
  • Giv løget top på i form af et omvendt kræmmerhus.
  • Stil glasset mørkt og køligt, fx i en kælder i 8 – 10 uger. Så er blomsten spiret frem og kan tages op i stuen, hvor du kan nyde synet og duften.

Christmas Special 2016 Christmas Special 2016

En lille smule snyd!

Hvis du vil have blomster på glas inden jul, er det for sent selv at drive løgene frem. I stedet for kan du snyde.

  • Køb blomster i potter og tag dem forsigtigt ud af skyl jorden af, så rødderne kommer frem i det fri.
  • Fyld blomsterglas med vand, som beskrevet ovenfor og lirk forsigtigt rødderne ned i vandet.
  • Anbring løgene ovenpå glassene – og vupti har du fået dig en samling blomster i glas!
  • Christmas Special 2016

En helt anden, nem og hurtig mulighed er at stille en lille samling løg i et lavt glasfad med mos i bunden. Hold mosset fugtigt, men ikke drivvådt – og pynt med julepynt, æbler, perler – eller hvad du har i huset.

 

Save

Save

Save

Save

Sikken voldsom trængsel…

  23318  34375  33978

Julen nærmer sig og om en uges tid begynder mange langsomt at drosle ned på arbejdsopgaverne for at gå på juleferie. Hos de danske løgblomstgartnerier er der derimod rygende travlt. De skal nemlig producere en lind strøm af tulipaner og hyacinter, der skal pryde de danske juleborde eller foræres som værtindegaver til alle de mange sammenkomster og julefrokoster her i december.

Frem til februar-marts producerer de danske løgblomstgartnerier over 54 millioner afskårne tulipaner og over 10 millioner hyacinter i potter. Det er immervæk en sjat – så naturligvis er der travlt.

tulipaner en masse    Hyacint Delfts Blue

Ved siden af at levere blomster til supermarkederne, blomsterhandlerne og havecentrene, driver flere af gartnerierne en lille gårdbutik, hvor man kan komme og købe tulipaner, hyacinter og andre løgblomster friske fra drivhuset. Nogle udvider sortimentet med juleroser, gran og juletræer samt forskellige lokale delikatesser.

Prøv at google ‘gårdbutik tulipaner’ og se, om ikke der ligger en i nærheden af dig.

214900   tulipaner-bundtes

De danske løgblomster transporteres ud til butikkerne samme dag, som de er lastet. Det betyder friske blomster, og den korte transportvej skåner miljøet. Når blomsterne er friske, betyder det længere holdbarhed hjemme i stuen. Handl et sted, hvor de er kendt for at sælge friske varer og kig efter det røde tulipan logo eller spørg efter danske tulipaner og hyacinter. Så får du dem simpelthen ikke friskere.

knap-tips-og-raad

Fotos: Ibulb.org