TULIPANER I VASER – ER MANGE TING!

Tulipaner er nogle af de blomster, der for alvor sætter fokus på foråret, men det er ikke ligegyldigt, hvilke vaser, du stiller tulipanerne i. Der er mange måder at arrangere blomsterne på. Lige fra én stor overdådig buket til et par enkelte stilke i hver sin vase. Tulipanerne kan placeres alene eller mikses med grene.

Tulipaner findes i masser af former og farver; mange af dem i stærke nuancer, der liver op i vintertrætte stuer. Netop nu står de i bundter hos alle blomsterhandlere, i plantecentre – og selv på den lokale tankstation kan man lade sig friste til lige at købe et bundt tulipaner med hjem. Nogle bundter er holdt i en enkelt farve, mens andre er i blandede sorter og kulører. Det er en god idé at købe et par bundter og så mikse dem. Der er er masser af fristelser, og med tulipaner kan du kan skabe lige præcis den stemning, som du ønsker. Elegant eller uhøjtideligt, råt eller romantisk. Det er sammensætningen af blomster og hvilken type vase, du vælger, som bestemmer resultatet.

NB! Husk, at du må ikke tage tulipaner, der har stået i kulde, lige ind i   stuen. Så får de et varmechok. Stil dem i en spand med lidt vand i bunden og lad dem først akklimatisere sig et par timer på et køligt sted.

Køb et bundt med blandede tulipaner eller flere bundter, som du selv kan mikse. Det gør ikke spor, at tulipanerne er forskellige af både farve og form. Her er buketterne anbragt “løst” i henholdsvis en sort- og hvidstribet kande og tæt sammenbundet i en glasvase.

En samling af ens flasker med tulipaner i knop, og kun én i hver, har et råt og uhøjtideligt udtryk. På billedet til højre er der stillet en masse umage glasvaser sammen på en bakke  med en eller flere tulipaner i hver – hvad der nu er plads til. Her er de dobbelte blomster med  pink og hvide aftegninger sprunget smukt ud.

En sjov og helt anderledes måde at lave tulipan”buketter” på! Små glasbeholdere har fået en løkke af sejlgarn om halsen og hænger på rad og række under hinanden, ned fra en krog – foran et vindue, ned fra loftet eller under en hylde. Derpå er der sat en enkelt eller et par tulipaner med ganske korte stilke i hver.

Her ses den samme glasvase med to vidt forskellige former for buketter. T.v. er stilkene holdt tæt sammen med et stykke bast, og tulipanerne står så langt nede i vasen, at hovederne hvilker på kanten. T.h. har stilkene forskellig længde, og blomsterne er tilfældigt, næsten skødesløst anbragt mellem hinanden.

 

Stilfærdigt eller overdådigt? I begge tilfælde er de anvendt kun én slags tulipaner med grene imellem. T.v. en lille fin buket, hvor både tulipaner og vase er i hvidt. T.h. to overdådige buketter, som er bygget op, så de laveste tulipaner står yderst, og buketterne bliver højere ind mod midten, ligesom der er farvemæssig kontrast mellem blomster og grene.

 

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Gul – elsket og hadet

 

Som havedesigner mødes jeg ofte med ”jeg bryder mig ikke om gule blomster”. Især i den ’lyserøde periode’, som vel har varet en 10-15 år, men er ved at være på retur, brugte jeg ikke gule blomster i mine planteplaner. Ikke fordi, det ikke passede ind, men fordi kunderne simpelthen frabad sig gule blomster.

Med retro-trenden er gul heldigvis ved at få en renæssance sammen med orange. Og godt for det – for gul hører hjemme i forårshaven. Sammen med de gule forsytia, som står i mange haver, er påskeliljerne nogle af de første til at hilse foråret velkommen. Og hvem kan forestille sig en forårshave og en påske uden påskeliljer – jeg kan ikke.

Der skal påskeliljer i krukkerne og gerne sammen med tidlige eller stedsegrønne græsser som blåaks – Sesleria heufleriana, der blomster i april, Japansk star græs – Carex morrowii ’Ice Dance’, Stor frytle – Luzula sylvatica eller Snefrytle – Luzula nivea, som alle er vintergrønne og giver påskeliljerne lidt vildt og ufriseret modspil.

Falder påsken tidligt er det ikke altid, at havens påskeliljeløg er sprunget ud. Det afhænger af om vi har haft en mild vinter og en lun marts måned.

Jeg husker tydeligt, at jeg for en hel del år siden skulle holde påskefrokost i sommerhuset. Påskeliljerne i haven var lige på nippet til at få lidt farve, men ikke udsprungne. Der gik jeg rundt (og nu må der gerne grines) og løsnede og spredte kronbladene, for at de hurtigere skulle folde sig ud, så haven var fin og påskeklar, når gæsterne ankom.
Det hjalp naturligvis ikke en tøddel. Efter den tid, har der altid stået potter med påskeliljer på indkøbssedlen, og de kan så fint sættes frem, der hvor gæsterne og jeg selv kan nyde dem.

Skrevet af Birgitte Busch

Save

VINTERGÆKKER – ET VIDT BEGREB

Den 1. marts er vi gået ind i den første officielle forårsmåned, og lige nu er det højsæson for vintergækker. De senere år er interessen for vintergækker steget betragteligt, og sjældne løg kan koste formuer!

Rundt omkring afholdes der vintergæk-festivaler, både her og i udlandet. I England, Holland og også herhjemme findes der flere (besøgs)haver, hvor vægten er lagt på vintergækker. På latin hedder vintergækker Galanthus, og hvis du er vild med dem, er du noget så fornemt som galanthofil! Navnet er sammensat af de græske ord gala, som betyder mælk – og anthos, som betyder blomst. Og det hentyder selvfølgelig til blomsternes hvide farve.

Besøg på et vintergækmarked i Holland

Når man ser grupperne af de små, hvide fyre lidt på afstand, ser de nogenlunde ens ud. Men der er i virkeligheden stor forskel på dem. Der findes mange forskellige arter og endnu flere forskellige sorter. Nogle af dem er ret sjældne og kan være mange penge værd. Det er sjovt at gå ud i haven og kigge nærmere på blomsterne – hvordan de er opbygget, og hvorledes aftegningerne ser ud. Måske hører dine vintergækker til de mere usædvanlige af slagsen. Nye vintergækker kan opstå som hybrider, når forskellige sorter krydser sig. Enten på naturlig vis eller med en håndsrækning fra avlerne. Eksisterende sorter kan også mutere og danne helt nye.

De almindeligste vintergækker er Galanthus nivalis, som findes både med enkle og fyldte blomster. De har et lille omvendt hjerte nederst på kanten af blomstens inderste ”klokke”. De mere sjældne vintergækker har grønne mønstre, der ser ganske anderledes ud. Kronbladene kan være brede eller smalle – nogle har dråbeformede blomster, mens andre strutter som ballarinaskørter. De fleste vintergækker har grønne aftegninger på blomsterne, mens nogle er gule. Herudover findes der andre arter, bl.a. G. plicatus og G. elwesii. De sjældne vintergækker har blomster, der kan se vidt forskellige ud.

G. ‘Jaquenetta’                                       G. ‘Springwood Park’

G. ‘Walrus’                                             G. ‘Rosemarie Burnh’

G. ‘Barbaras-Double’                            G. ‘Blonde Inge’

De usædvanlige sorter er efterstræbte samlerobjekter for vintergæk-freaks. Nørderne betaler gerne mindre formuer for sjældne sorter. Således kunne avisen The Telegraph berette om en muteret vintergæk, tilfældigt fundet i en ældre skotsk have. Både frugtknuden og blomsternes aftegninger var gule og den minder en del om Blonde Inge. Et løg blev solgt på Ebay til 725 £. Vildt!

Der findes mange bøger om vintergækker, hvor man kan studere nærbilleder af forskellige sorter. Bl.a. Günter Waldorfs ‘Vintergækker – hvid magi’ fra Klematis. Den er udsolgt fra forlaget, men kan lånes på biblioteker.

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save