FRITILLARIA ER IKKE KUN VIBEÆG

De fleste af os kender forårets dejlige løgvækst, ternede vibeæg. Men der findes masser af andre Fritillaria, som ikke er mindre spændende. Planteslægten er udbredt over det meste af den nordlige halvkugle, og de fleste af familiemedlemmerne kommer fra Iran, Rusland og Tyrkiet. Men der er også nogle, som stammer fra det sydlige Europa, Nordafrika, USA og Kina. Der findes over 160 arter, men der kommer hele tiden nye til. Ikke mindst fra Kina, for efter landet åbnede for besøgende udefra, har mange botanikere taget dertil og har har spottet helt ukendte arter. – Det værste, man kan byde Fritillaria er våd/fugtig jord. Det kan de ikke klare. Til gengæld elsker de sol og varme og stortrives i en let og veldrænet jord, gerne tilsat lidt grus.

SÅDAN FÅR DU FAT I DE SPÆNDENDE FRITILLARIA: Det er nemt at blive fascineret af Fritillaria, og så er det nærliggende at begynde at lede efter nye arter til haven. Men de kan godt være svære at få fat i, og det skyldes måske, at flere af dem faktisk ikke er helt nemme at dyrke. Generelt kan du regne med, at dem, du jævnligt støder på i butikker og havecentre, er de nemmeste at have med at gøre.  Ind imellem kan du  godt finde interessante arter på planteskoler, men det kan være i lidt spredt fægning. Det kan også være en god idé at tage på plantemarkeder, hvor du kan være heldig at få fingre i nogle spændende eksemplarer. Lige nu og nogle måneder fremover er det højsæson for have- og plantemarkeder over hele landet. Se Haveselskabets store oversigt her. Ellers kan du prøve at søge på ordet Fritillaria på internettet, så dukker der flere muligheder op.

Vibeæg er de mest velkendte Fritillaria, og de hedder på latin Fritillaria meleagris. De kan købes overalt og er helt specielle og elskede på grund af deres næsten ternede kronblade. Mest almindelig er de rødviolette, men vibeæg findes også i en hvid udgave, hvor aftegningerne er lysegrønne.

Persisk Fritillaria, Fritillaria persica har høje blomsterstængler, der knejser hen over over bedets andre planter. Denne art er en af dem, der er forholdsvis nem at dyrke, og den er skøn at skue med sine små klokkeformede blomster. Den næsten sorte er mest almindelig, mens den hvidligt limegrønne ‘Ivory Bells’ ses sjældnere.

Kejserkrone, Fritillaria imperalis’ kender de fleste af os i orange eller gul udgave, og de kommer trofast igen, når den først har etableret sig. Men denne spændende sort, ‘Aureomarginata’ med brogede blade er nok mindre kendt!

Den helt specielle kejserkrone  med masser af gule blomster og en grøn, strittende top, er en sort, der hedder ‘Lutea’.

Den gule Fritillaria raddeana ses ikke så tit herhjemme, men man kan godt fornemme et slægtskab med kejserkrone. Til højre ses kamtjatkafritillaria, Fritillaria camschatcensis. Den ligner næsten en lilje. Begge bliver omkring 50 – 60 cm høje.

Frittilaria michailovskyi har ikke noget dansk navn. Den stammer fra det sydlige Tyrkiet. Plantens form kan minde om vibeægs, men den er lidt mindre. De yndefulde, klokkeformede blomster har en iøjnefaldende sortbrun farve med lysende gule kanter. Den er forholdsvis nem at dyrke.

Til venstre ses Fritillaria hermonis med blomster, der er stribede i grønt og brunt, med svagt ternede aftegninger som vibeæg. Det er en robust plante, der også har nogenlunde samme højde som vibeæg. Til højre ses Fritillaria acmopetala ‘Brunette’, som også er ret almindelig.

 

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Tulipaneventyr for millioner

En spændende historie om enorme rigdommme,
spekulation, storhed og fald…

Oprindeligt stammer tulipanen fra de tyrkiske sletter, hvor den vokser vildt sammen med græsser og andre løgblomster. Tulipanen kom til Holland i 1593 hjembragt fra Konstantinopel som et enkelt løg af videnskabsmanden Charles de l’Écluse. Han plantede løget, og året efter kunne man se den første blomstrende tulipan i Europa.

Som den sjældne nyhed tulipanen var, blev den straks eftertragtet blandt Europas hoffer og adel. Flere løg blev hjembragt og plantet i udsøgte mønstre og kombinationer i de stort anlagte parker og haver, og efterspørgslen blev så stor, at den langt oversteg udbuddet. Tulipanløg blev derfor en kostbar handelsvare på linje med guld og ædelstene.

I det 1600 århundredes Holland kostede ét tulipanløg det samme som en stor herskabelig villa eller 10 gange årsindkomsten for en uddannet håndværker. Blomsten og løget blev et statussymbol, som kun de allerrigeste have råd til.
Et eksempel fundet i de hollandske arkiver viser de enorme priser tulipanløgene blev handlet til. I bytte for et eneste tulipanløg blev der givet:

48 tønder hvede
84 tønder rug
4 fede okser
8 fedesvin
12 fede får
446 liter vin
400 lliter øl
2 tønder smør
1000 pund ost
1 seng med sengetøj
1 sæt tøj og
1 sølvbæger

Driftige forretningsmænd så det som en chance for stor fortjeneste og solgte eller pantsatte alt, hvad de ejede; hus, smykker, husdyr og inventar for at købe tulipanløg for pengene. I nogle år gik det godt og enkelte blev meget velhavende på tulipaneventyret, men alt har en ende, og den er ikke altid god.

I 1637 var Europa ved at blive oversvømmet af tulipanløg, og fra at have været et samleobjekt for de virkelig rige, blev tulipanen nu hver mands eje. Snart så man forskellige arter og sorter hos såvel borgerne i byen som hos bønderne på landet. Flere store handelsfirmaer gik bankerot og købmændene led enorme tab. Nogle måtte gå fra hus og hjem og sad tilbage med en ubetalelig gæld.

I dag er det heldigvis muligt at glæde sig over tulipanernes skønhed for et meget rimeligt beløb, hvad enten man køber dem afskårne, i potter eller som løg til at lægge i haven. Eller helt gratis glædes over de mange løg, der blomstrer i rabatter, offentlige blomsterkummer og parker.