Lav selv Bjarne Als’ nytårsdekoration

Dekorationer til nytåret må gerne være festlige og overdådige! Den kendte blomsterkunstner, som også er Kongelig Hofleverandør, Bjarne Als har her skabt en vidunderlig dekoration med løgblomster. Han anvender bl.a. amaryllis, som hænger med hovedet nedad. Det har vi også tidligere fortalt om på vores Facebookside. Her giver Bjarne Als dig opskriften, så du selv kan gå i gang! Bjarne Als er ejer af House of Bering.

Ophæng med amaryllis: I dette utraditionelle, men også meget flotte ophæng, er amaryllis både brugt som en del af dekorationen og som ”vaser” for blomsterne på toppen. Hæng dekorationen i stuen, over spisebordet eller som en festlig velkomst for nytårsgæsterne i entreen. Under alle omstændigheder, skal den nok vække opsigt.

Du skal bruge: 5 vandtrukne amaryllis – Lavgrene, gerne lærk – Mistelten – Eukalyptusgrene, indfarvet i sort – Orkidéer – 1 meter sølvbånd – 1,5 meter sølvpossementsnor – Granatæbler af styropor med sølvglimmer (eller bær) – Knappenåle – Ståltråd – Grønt bindebånd til buketten.

*Bind de fem amaryllis sammen med grønt bånd. Det skal sidde godt fast, men uden at være så stramt, at stilkene knækker.

*Hæng gerne buketten op, så er den nemmere at arbejde med. Bind eukalyptusgrenene fast omkring stilkene.

 

 

*Bind lavgrene sammen med ståltråd til to bundter. Bind grenene på tværs, på hver side af amarylliserne.

*Bind mistelten i to  modsatrettede bundter, med blade og bær i hver ende. Bind dem derefter fast til lavgrene og amaryliser.

*Bind en stor sløjfe af sølvbånd omkring stilkene over grene og bundterne af mistelten. Bind en knude på hver ende af possementsnoren og bind den fast omkring stilkene lige under sløjfen. Lad enderne hænge løst ned.

* Fastgør et granatæble på hver ende af possementsnoren med en knappenål og bind ligeledes granatæbler på grenene her og der, med ståltråd.

 

 

 

 

 

 

 

*Hæld vand ned i de hule stilke på amarylliserne til et par cm fra overkanten. Stik misteltengrene og orkidéer ned i ”vaserne”.

5 hurtige med juletulipaner – grib ideerne.

De små tulipaner med løg, som fås i butikkerne op til jul, kaldes juletulipaner og er af sorten ‘Brilliant Star’. Det er nogle hårdføre små nogen, der trodser sne og kulde. Derfor ser vi dem tit plantet ud på kirkegårdene, hvor de lyser op mellem al det grønne.

Jeg har taget dem til mig, som en tradition i juleudsmykningen, og bruger juletulipaner både ude og inde. Her får du 5 hurtige dekorationer med de festlige små røde tulipaner:

Kuvertbuket med juletulipaner

Kuvertbuket med juletulipaner    Kuvertbuket med juletulipaner

  • Løgene renses for den  yderste brune skal.
  • Rødderne skylles fri for jord.
  • Hvis der stadig er noget mørkt på løget, skræller jeg et ekstra lag af, så de er helt hvide og fine.
  • Tulipanerne lægges over hinanden, så de danner en spiral, og der bindes et bånd om, til at holde sammen på buketten.
  • Nu kan den stå af sig selv og enten sættes på hver tallerken, eller i en række ned ad julebordet.

Bordkort med juletulipaner

En enkel juletulipan gør sig fint som bordkortdekoration. Her har jeg tilføjet en lille kvist kristorn, men det kunne også være en grankvist.

Bordkort med juletulipaner     Bordkort med juletulipaner

 

Juletulipaner i glas

Der er ikke noget lettere, end at plante løgblomster i et par franske sylteglas. Her er kommet lidt skovmos i bunden, og juletulipanerne er stukket ned i mosset. Nemmere bliver det ikke,og du kan variere med forskellige bånd eller stikke et par grankviste ved.

Juletulipaner i glas

Dørkrans med juletulipaner

Dørkrans med juletulipaner     Dørkrans med juletulipaner

Dørkransen har hængt der siden 1. december og er bundet på en halmkrans med Norman gran, kviste med lav samlet i skoven, fyrrekogler og grene med lærke kogler. Nu hvor julen nærmer sig, trænger den til lidt mere ‘Bling’. Juletulipanerne tilfører farve, både den røde og den sarte grønne, som begge lyser op. Tulipanerne er sat fast med U-formet ståltråd, også kaldet ‘hårnåle’.

Juletulipaner udenfor i potter og krukker

Løgblomster kan sagtens plantes ud i krukker selvom metrologerne både lover frost og sne. En krukke ved hoveddøren, på terrassen eller altanen er hyggelig at kigge ud på. Jeg laver et lille tableau, hvor jeg samler potter med små fyrretræer, pinjekogler, ene- og grantræer. En lanterne, der tændes i tusmørket og en potte med røde juletulipaner – så er det snart jul.

Juletulipaner i potte ude    Juletulipaner i potte ude

Rigtig glædelig jul