VINTERGÆKKER – ET VIDT BEGREB

Den 1. marts er vi gået ind i den første officielle forårsmåned, og lige nu er det højsæson for vintergækker. De senere år er interessen for vintergækker steget betragteligt, og sjældne løg kan koste formuer!

Rundt omkring afholdes der vintergæk-festivaler, både her og i udlandet. I England, Holland og også herhjemme findes der flere (besøgs)haver, hvor vægten er lagt på vintergækker. På latin hedder vintergækker Galanthus, og hvis du er vild med dem, er du noget så fornemt som galanthofil! Navnet er sammensat af de græske ord gala, som betyder mælk – og anthos, som betyder blomst. Og det hentyder selvfølgelig til blomsternes hvide farve.

Besøg på et vintergækmarked i Holland

Når man ser grupperne af de små, hvide fyre lidt på afstand, ser de nogenlunde ens ud. Men der er i virkeligheden stor forskel på dem. Der findes mange forskellige arter og endnu flere forskellige sorter. Nogle af dem er ret sjældne og kan være mange penge værd. Det er sjovt at gå ud i haven og kigge nærmere på blomsterne – hvordan de er opbygget, og hvorledes aftegningerne ser ud. Måske hører dine vintergækker til de mere usædvanlige af slagsen. Nye vintergækker kan opstå som hybrider, når forskellige sorter krydser sig. Enten på naturlig vis eller med en håndsrækning fra avlerne. Eksisterende sorter kan også mutere og danne helt nye.

De almindeligste vintergækker er Galanthus nivalis, som findes både med enkle og fyldte blomster. De har et lille omvendt hjerte nederst på kanten af blomstens inderste ”klokke”. De mere sjældne vintergækker har grønne mønstre, der ser ganske anderledes ud. Kronbladene kan være brede eller smalle – nogle har dråbeformede blomster, mens andre strutter som ballarinaskørter. De fleste vintergækker har grønne aftegninger på blomsterne, mens nogle er gule. Herudover findes der andre arter, bl.a. G. plicatus og G. elwesii. De sjældne vintergækker har blomster, der kan se vidt forskellige ud.

G. ‘Jaquenetta’                                       G. ‘Springwood Park’

G. ‘Walrus’                                             G. ‘Rosemarie Burnh’

G. ‘Barbaras-Double’                            G. ‘Blonde Inge’

De usædvanlige sorter er efterstræbte samlerobjekter for vintergæk-freaks. Nørderne betaler gerne mindre formuer for sjældne sorter. Således kunne avisen The Telegraph berette om en muteret vintergæk, tilfældigt fundet i en ældre skotsk have. Både frugtknuden og blomsternes aftegninger var gule og den minder en del om Blonde Inge. Et løg blev solgt på Ebay til 725 £. Vildt!

Der findes mange bøger om vintergækker, hvor man kan studere nærbilleder af forskellige sorter. Bl.a. Günter Waldorfs ‘Vintergækker – hvid magi’ fra Klematis. Den er udsolgt fra forlaget, men kan lånes på biblioteker.

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Blomster – Trends og farver 2017

Vi tænker nok ikke så meget over det til daglig, men de strømninger og tendenser, som udråbes til trends af trendforskere, mode- medie- og reklamefolk har stor indflydelse på, hvad vi som forbrugere kan købe i
butikkerne.

Virksomheder indenfor mange brancher planlægger deres produktion og produktsammensætning ud fra disse trends. Det gør man også i blomsterbranchen. Her har trenden indenfor indretning, interiør og have har stor betydning for, hvad der satses på.

Trenden går mod bæredygtighed, lokalt fremstillede produkter og kortest mulige vej fra gartneri til forbruger. Og hvad løgblomster angår, har vi mere end 26 danske gartnerier, der producerer de løgplanter, vi snart skal  til at plante ud i krukker og altankasser. Produkterne er af høj kvalitet og helt friske grundet den korte transportvej. Flere af gartnerierne har tilknyttet en gårdbutik. Prøv at søge på gårdbutikker på nettet, og se om  ikke der ligger én i nærheden af dig.

Pantone Grennery   

   

Farvetrenden for 2017 kaldes ‘Greenery’ 

Hvert år lancerer det amerikanske Pantone Color Institute året trendfarve. I valget af farven og det ‘grønne’ navn ligger tanker om forår, nye begyndelser, tilbage til naturen og naturlig harmoni. Den gulgrønne farve, som forbindes med håb og forventning, minder os om de første nye skud på en forårsdag, når naturen vågner af vinterdvalen.

Og netop foråret byder på masser af forskellige løgblomster med de dejligste grønne skud- og bladfarver. Nogle er smukke, farvestrålende og eksotiske, som tulipaner, hyacinter og narcisser, og andre forekommer mere naturlige som skilla, fuglemælk, anemoner og vibeæg.

  

  

Orange – ‘Ny pige i klassen’

Midt i al det grønne melder orange sig på blomsterfronten. Som en spændende komplementærfarve til den gulgrønne, vil vi se flere orange blomster i handlen de næste par sæsoner. Den er fornyelsen efter flere år med lyserød og andre pasteller.

    

  

  

Skønne forårsbuketter med Claus Dalby

For et stykke tid siden var Nina Ewald inviteret til en pressevisning, hvor Claus Dalby præsenterede forårsbuketter til den serie af vaser, som han har har skabt sammen med Holmegaard. Serien hedder Old English og består af forskellige vaser, blomsterskåle mm. Smukke og ikke mindst meget brugbare – blomsterne står virkelig godt i dem og tager sig meget smukt ud.

Den begivenhed fortjener at blive vist her, da ikke mindst tulipaner og andre løgblomster var hovedaktørerne. Arrangementet fandt sted i Paradehuset i Haveselskabets have på Frederiksberg; et gammel orangeri, som dannede en meget smuk ramme om blomsterne og Claus’ forårsbuketter.

Her kan du læse mere om Holmegaard serien Old English – og om Haveselskabets have og Paradehuset

 

Claus Dalby midt i et bjerg af blomster. I gang med at præsentere sine Old English vaser – og demonstrere, hvordan han binder forårsbuketter.

En skøn buket med tulipaner, klematis, narcisser og franske anemoner i knop.

Flere og flere buketter blev sat i de fine Old English vaser, efterhånden som Claus fik dem bundet.

Man begynder med tre tulipaner og vupti …..

….. har man skabt en forrygende forårsbuket med tulipaner, ranunkler og klematis. (Når man er Claus Dalby!)

Der bliver er i den grad sat gang i sanser og i forårsdrømme med Claus Dalbys forårsbuketter i pangfarver.

 

 

 

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Vinterhygge – Inviter til ‘Afternoon Tea’

“Til et ægte engelsk Afternoon Tea Party dækker man smukt op. Her er det ikke helt forkert at tænke ‘Fint skal det være’ og fru Hyacinth Buckets småblomstrede porcelæn.”

Tulipaner  Tulipaner røde

At invitere til ‘Tea Party’ er en skik, vi er begyndt at tage til os fra England, og i de danske byer åbner charmerende og hyggelige te saloner med hjemlig indretning, bløde møbler og hyggelig atmosfære. Her serveres et udvalg af te sorter og bagværk, der er en feinschmecker værdig.

I England har man til gengæld adopteret det danske ord ‘Hygge’ direkte ind i sproget. Der skrives mængder af bøger om begrebet ‘Danish Hygge’, som beretter om uformelle gæstebud, uldsokker, stearinlys og ild i pejsen.

Tulipaner i vase Friske tulipaner

Så vi tænkte; Hvorfor ikke kombinere de to begreber. Mikse de engelske te traditioner med den afslappede danske atmosfære og invitere til et hyggeligt teselskab her i vinterkulden.

Skal det være på ægte engelsk manér, er der nogle traditioner, man bør kende. Man inviterer til kl. 14 og slutter kl. 17. Kager og brød er hjemmebagt, og man kan sammenligne det lidt med ‘Sønderjysk kagebord’, hvad angår mængden af forskelligt bagværk der serveres.

Til et ægte engelsk Afternoon Tea Party dækker man smukt op. Her er det ikke helt forkert at tænke ‘Fint skal det være’ og fru Hyacinth Buckets småblomstrede porcelæn. Med dansk afslappet elegance kan det fint være en blanding af forskellige stel, så længe de matcher stilen og farverne. En fin dug, matchende servietter og årstidens blomster.

Her har vi brugt små klare glasvaser og blandede enkelte og dobbelte tulipaner i pastelfarver. I træskålen har vi lagt vandtrukne tulipaner og blodappelsin, men det kunne også være citroner til at komme i teen. En tulipan ved hver kuvert byder gæsterne velkommen.

Tulipaner på bordet  Dekoration med tulipaner

Man serverer hjemmebag af alskens slags, små finger sandwich og hjemmelavet lemoncurd og marmelade. Alt sammen serveret på fade og etagerer og gerne pyntet med blomster.

Ud over et spændende udvalg af teer, serveres der traditionelt:

Agurkesandwich – Æggesandwich – Laksesandwich – Scones med rørt creme – Lemon cookies (citronkager) – Ginger cookies (Ingefærkager) – Lavender Shortbread (lavendelkager) – Tærter og lagkager

Her giver vi dig opskriften på engelske ingefærsmåkager.

100 STK – DET SKAL DU BRUGE:

200 g smør
250 g mel
250 g sukker
1 æggeblomme
2 spsk. sirup
1 spsk. natron
2 spsk. ingefær
SÅDAN GØR DU:
Smørret hakkes ud i melet og tilsættes de øvrige ingredienser. Dejen æltes godt sammen. Trilles til 3 ruller på tykkelse med en 5-krone. Pakkes i film og kommes på køl 2-3 timer, gerne længere.

Rullerne skæres i skiver på knap 1 cm og lægges på plader med bagepapir. Der bør være god afstand imellem kagerne, da de flyder lidt ud. Kagerne bages ved 200 grader i ca. 8 minutter, til de er gyldne og sprøde.

Kagerne afkøles en smule på pladen, inden de flyttes over på en rist og afkøles helt, før de kommes i dåse.

En blandet buket tulipaner  En kop med tulipaner

Interessante artikler, flere opskrifter og fakta om te, kager, sandwich og engelsk ‘Afternoon Tea’ finder du bl.a. HER

Løgblomsters hjemmeside kan du læse mere om dekorationer, buketter, pasning og pleje af løgblomster.

Har du fået lyst til at læse mere om englændernes fascination af ‘danish hygge’.

JULENS LØG I GLAS

En af julens hyggelige traditioner er at drive løg frem løg i glas. Det kan du gøre på flere måder. Til at drive løgene frem, skal du bruge specielle glas i forskellige størrelser – først og fremmest til krokus, hyacinter og amaryllis. Den klassiske metode er den samme for alle slags løg.

Christmas Special 2016 Christmas Special 2016

  • Fyld glasset med vand, der går helt op til det smalleste sted.
  • Placer løget i den brede hals, så det næsten går helt ned til vandet. Men det må ikke røre vandet, for så rådner løget.
  • Giv løget top på i form af et omvendt kræmmerhus.
  • Stil glasset mørkt og køligt, fx i en kælder i 8 – 10 uger. Så er blomsten spiret frem og kan tages op i stuen, hvor du kan nyde synet og duften.

Christmas Special 2016 Christmas Special 2016

En lille smule snyd!

Hvis du vil have blomster på glas inden jul, er det for sent selv at drive løgene frem. I stedet for kan du snyde.

  • Køb blomster i potter og tag dem forsigtigt ud af skyl jorden af, så rødderne kommer frem i det fri.
  • Fyld blomsterglas med vand, som beskrevet ovenfor og lirk forsigtigt rødderne ned i vandet.
  • Anbring løgene ovenpå glassene – og vupti har du fået dig en samling blomster i glas!
  • Christmas Special 2016

En helt anden, nem og hurtig mulighed er at stille en lille samling løg i et lavt glasfad med mos i bunden. Hold mosset fugtigt, men ikke drivvådt – og pynt med julepynt, æbler, perler – eller hvad du har i huset.

 

Save

Save

Save

Save

Sikken voldsom trængsel…

  23318  34375  33978

Julen nærmer sig og om en uges tid begynder mange langsomt at drosle ned på arbejdsopgaverne for at gå på juleferie. Hos de danske løgblomstgartnerier er der derimod rygende travlt. De skal nemlig producere en lind strøm af tulipaner og hyacinter, der skal pryde de danske juleborde eller foræres som værtindegaver til alle de mange sammenkomster og julefrokoster her i december.

Frem til februar-marts producerer de danske løgblomstgartnerier over 54 millioner afskårne tulipaner og over 10 millioner hyacinter i potter. Det er immervæk en sjat – så naturligvis er der travlt.

tulipaner en masse    Hyacint Delfts Blue

Ved siden af at levere blomster til supermarkederne, blomsterhandlerne og havecentrene, driver flere af gartnerierne en lille gårdbutik, hvor man kan komme og købe tulipaner, hyacinter og andre løgblomster friske fra drivhuset. Nogle udvider sortimentet med juleroser, gran og juletræer samt forskellige lokale delikatesser.

Prøv at google ‘gårdbutik tulipaner’ og se, om ikke der ligger en i nærheden af dig.

214900   tulipaner-bundtes

De danske løgblomster transporteres ud til butikkerne samme dag, som de er lastet. Det betyder friske blomster, og den korte transportvej skåner miljøet. Når blomsterne er friske, betyder det længere holdbarhed hjemme i stuen. Handl et sted, hvor de er kendt for at sælge friske varer og kig efter det røde tulipan logo eller spørg efter danske tulipaner og hyacinter. Så får du dem simpelthen ikke friskere.

knap-tips-og-raad

Fotos: Ibulb.org

Julens blomster er røde

For rigtig mange er den røde farve indbegrebet af jul. De røde juleæbler, nissens hue, julemandens dragt, Rudolfs røde næse og spændte ungers hektisk røde kinder.
Eller ansigtskuløren når man selv, midt i al juleshopping-virvaret, træt og blussende slæber afsted med poser og pakker. Hvis du når dertil, er det på tide at forkæle dig selv med en skøn buket. Der er ikke noget som friske blomster, der kan booste humøret og hyggen.

Inspiration

Vi har samlet et udvalg af de skønneste røde juleblomster, som er i handlen lige nu – smukt arrangeret i vaser og potter.

røde juletulipaner    røde juletulipaner og røde amarylis

Røde juletulipaner og røde amaryllis.

Røde amaryllis   Røde tulipaner   Røde tulipaner og vibeæg

Grene fra haven eller skovturen er fine sammen med de høje amaryllis.

210529   210586-1

Fine julebuketter i unikavaser til det moderne hjem.

Fotos: Ibulb.org