DRIV SELV BLOMSTERLØG PÅ GLAS

Det er ikke spor for tidligt at gå i gang, hvis du selv vil drive løg i blomst til jul og vinterhygge. Måske kender du til at drive hyacinter frem under kræmmerhustoppe i de karakteristiske hyacintglas. Men prøv også med andre blomsterløg. Amaryllis, små tulipaner, narcisser og krokus egner sig også godt.

Metoden går i al sin enkelhed ud på at fylde et glas med vand og lægge et blomsterløg på toppen – så vandet ikke når helt op til løgets bund, for ellers kan det rådne. Derpå sættes en kræmmerhustop af papir ovenpå, og løget stilles køligt og mørkt i 6 – 8 uger. I løbet af et stykke tid dannes der rødder, og løget begynder at spire. Når spiren er så stor, at den fylder kræmmerhuset ud, tages glasset frem og stilles i stuen. Så varer det ikke længe, før blomsten viser sig.

Hvis du ikke har tålmodighed til selv at drive løgene frem, kan du “snyde” og købe fremspirede løg hos blomsterhandlere og i plantecentre (eller grave dem op i haven). Løgene tages ud af potterne, skylles rene for jord og placeres i glas med rødderne i vand. Det er selvfølgelig en langt hurtigere metode, og der ser ud, som om du selv er løg-mester!

Efter et stykke tid i mørke udvikler løgene lange, hvide rødder, der tit fylder hele glasset.

Inde under papirtoppene spirer løgene. Så længe løgtoppene står i mørke, er de helt hvidlige, men så snart de kommer ud i lyset, begynder de at blive grønne. Det varer ikke længe, før også blomsterknopperne titter frem.

Snart står blomsterne i fuldt flor. Hyacinter er klassikeren, når der skal drives blomsterløg frem på glas. Men også alle mulige andre forårsløg egner sig til den samme metode.

Save

Save

Save

Save

Save

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *