Løgblomster og frost – ikke noget problem!

Et lille frost eksperiment med løgblomster

Vi får rigtig mange spørgsmål, om det nu virkelig kan passe, at løgblomster kan klare sig i frost vejr. Og mange have- og altanejere holde sig tilbage med at plante krukkerne til, så længe kulde, sne og frost huserer.

Det må så komme an på en prøve, tænkte vi. Vi lavede derfor en lille  dekoration med løgblomster på et fad, uden anden jord eller beskyttelse end det, der fulgte med i potterne.

Den 30. januar satte vi dekorationen ud i haven – åbent og ubeskyttet på et lille cafébord.

Forår i haven med løgblomster

Dekorationen består af

  • 2 potter hyacinter
  • 3 potter perlehyacinter
  • 1 potte tazetter
  • Erantis plukket og bare stukket ind i dekorationen
  • Lidt mos
  • En krans af kaprifolie grene til at holde sammen på planterne og jorden
  • Et par ranker af efeu fra haven
Den 4. februar – 5 dage og 5 nætter med ned til -8° ’s frost senere, står de fine løgblomster stadig smukt. Nu pudret med sne.

Løgblomster i sne og frost

Blade og stængler bøjer sig og skutter sig lidt i kulden, men der er liv i alle planterne. Og selv om de står rimeligt ubeskyttet, ser de ud til at kunne tåle frosten.

Den 14. februar – nu har vi haft minus grader, til tider hård nattefrost, i næsten 3 uger.

Løgblomsterne lever i bedst velgående. En af hyacinterne er afblomstret, men heldigvis kommer der to blomster på hvert løg, og en ny er ved at springe ud. Det er solskin og løgblomsterne retter sig hurtigt ved de varme stråler.

Dekoration med løgblomster

Eksperimentet er lykkedes.

Selv om der var dage, hvor planterne hang lidt med næbet, og chillfaktoren sagde minus 10-12 grader, er alle løgblomster forsat med at vokse. Fordelen ved at sætte dem ud i haven allerede nu er, at man har glæde af dem i rigtig lang tid. Såå…
Du kan altså roligt lade forårsfornemmelserne få frit løb og plante krukkerne til med med dine yndlings løgblomster. God fornøjelse!

Besøg også vores hjemmeside www.logblomster.dk

 

 

 

VINTERGÆKKER – MÅSKE HAR DU EN FORMUE I HAVEN!

Den 1. marts går vi ind i den første officielle forårsmåned, og snart er det ved at være højsæson for vintergækker. De senere år er interessen for dem steget betragteligt, og sjældne løg kan koste rigtig mange penge. Gå ud og kig på vintergækker – måske gemmer du på en skatkiste i din egen have!

Rundt omkring afholdes der vintergæk-festivaler, både her og i udlandet. I England, Holland og også herhjemme findes der flere (besøgs)haver, hvor vægten er lagt på vintergækker. På latin hedder de Galanthus, og hvis du er vild med dem, er du noget så fornemt som galanthofil! Navnet er sammensat af de græske ord gala, som betyder mælk – og anthos, som betyder blomst. Og det hentyder selvfølgelig til blomsternes hvide farve.

Besøg på et vintergækmarked i Holland

Når man ser grupperne af de små, hvide fyre lidt på afstand, ser de nogenlunde ens ud. Men der er i virkeligheden stor forskel på dem. Der findes mange forskellige arter og endnu flere forskellige sorter. Nogle af dem er ret sjældne og kan være mange penge værd. Det er sjovt at gå ud i haven og kigge nærmere på blomsterne – hvordan de er opbygget, og hvorledes aftegningerne ser ud. Måske hører dine vintergækker til de mere usædvanlige af slagsen. Nye vintergækker kan opstå som hybrider, når forskellige sorter krydser sig. Enten på naturlig vis eller med en håndsrækning fra avlerne. Eksisterende sorter kan også mutere og danne helt nye.

De almindeligste vintergækker er Galanthus nivalis, som findes både med enkle og fyldte blomster. De har et lille omvendt hjerte nederst på kanten af blomstens inderste ”klokke”. De mere sjældne har grønne mønstre, der ser ganske anderledes ud. Kronbladene kan være brede eller smalle – nogle har dråbeformede blomster, mens andre strutter som ballarinaskørter. De fleste vintergækker har grønne aftegninger på blomsterne, mens nogle er gule. Herudover findes der andre arter, bl.a. G. plicatus og G. elwesii. De sjældne vintergækker har blomster, der kan se vidt forskellige ud.

Et af de steder, du kan købe sjældne vintergækker, er på Gartneriet Spiren, som holder vintergækfestival i næste weekend, den 17. – 18. februar.

G. ‘Jaquenetta’                                       G. ‘Springwood Park’

G. ‘Walrus’                                             G. ‘Rosemarie Burnh’

G. ‘Barbaras-Double’                            G. ‘Blonde Inge’

De usædvanlige sorter er efterstræbte samlerobjekter for vintergæk-freaks. Nørderne betaler gerne mindre formuer for sjældne sorter. Således kunne avisen The Telegraph berette om en muteret vintergæk, tilfældigt fundet i en ældre skotsk have. Både frugtknuden og blomsternes aftegninger var gule og den minder en del om Blonde Inge. Et løg blev solgt på Ebay til 725 £. Vildt!

Der findes mange bøger om vintergækker, hvor du kan studere nærbilleder af forskellige sorter. Bl.a. Günter Waldorfs ‘Vintergækker – hvid magi’ fra Klematis. Den er udsolgt fra forlaget, men kan lånes på biblioteker.

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Skal der tulipaner på menuen?

Tulipanløg  Dekoration med tulipaner

Man spiser da ikke tulipaner…

Når talen falder på blomsterløg, tænker vi helt naturligt på farvestrålende bede med hyacinter, narcisser og tulipaner. På forårsblomstrende potter og krukker og traditionen med at starte foråret indendørs med masser af løgblomster. Så hvad har blomsterløg lige med gastronomi at gøre?

Salat med tulipanblade
Foto. Nina Ewald/Diapress
Næringsværdi eller prydværdi?

Blandt yngre fremadstormende kokke er kreativiteten og lysten til at afprøve nye råvarer stor. Så da Nina sidste år besøgte Keukenhof i Holland, i forbindelse med den store tulipan udstilling, var der da også tulipaner på menuen. Menuen bestod af forskellige småretter.
En af dem var en Carpaccio med blandede bladsalater, pinjekerner, kapers og blomster. Nasturtium (tallerkensmækker), hornviol og tulipaner tilføjede et festfyrværkeri af farver til retten, og ifølge Nina smagte det forrygende.

Salat med tulipanblade
Foto: Nina Ewald/Diapress
Kan man spise blomsterløg?

Det er ikke noget vi umiddelbart vil anbefale, da der kan være stoffer i, som er giftige for os mennesker. Men det får mig til at tænke på en bemærkelsesværdig historie, jeg læste. En tragisk historie, som hverken har med blomsterglæde eller gastronomi at gøre.

Det var i Holland under Anden Verdenskrig, hvor vinteren 1944-1945 begyndte tidligt og forsatte i månedsvis med en kuldegrader langt under frysepunktet. En del af Holland var stadig besat af Tyskland, og alle transporter til området var afskåret. Jorden var gennem frossen, og de hollandske gartnere kunne ikke få deres tulipanløg i jorden. Ude i området var der mangel på mad – sult og hungersnød truede.
De store lagre af blomsterløg voksede i takt med sulten hos befolkningen. Man  besluttede til sidst, at løgene ikke skulle gå til spilde, så heller prøve om de kunne spises. Udsigten til i værste fald at dø af sult satte således tulipanløg på menuen.

Tre løg om dagen

Man kunne spise op til 3 løg om dagen uden at blive dårlig af dem. De gav nogle kalorier, og så var de nemme at koge, men det var bestemt ikke sund og nærende mad og må have smagt forfærdeligt.
Kort inden befrielsen kastede de engelske og amerikanske tropper store madforsyninger ned fra luften (Operation Manna), og i maj 1945 kunne man fra luften se et stort ‘MANY THANKS’ skrevet med plantede tulipaner.

Anden verdenskrig HollandAnden verdenskrig Holland

En delikatesse

Kigger vi længere tilbage i historien, finder vi at blomsterløg blev betragtet som en delikatesse i det gamle Rom. Særligt løgene af duskhyacint (Muscari comosum) blev fermenteret sammen med olivenolie, vineddike, timian, honning og sesamfrø og serveret som tilbehør til en moden gedeost.

Duskhyacint    Duskhyacint planche

På internettet kan man også finde forskellige opskrifter, hvor blomsterløg og tulipanblade indgår. Det er dog ikke noget vi vil anbefale at bruge, da tulipanen er giftig og kan give ondt i maven og ved indtagelse af større mængder, opkastning og diarré og andre ubehageligheder. Herfra nøjes vi derfor med at nyde blomsterløgene i potter, i vaser og i haven.

Buket tulipaner   Buket tulipaner

De dansk producerede løgblomster fås i butikkerne nu både som afskårne til buketter og i potter til stuen eller havens krukker.

Besøg vores hjemmeside.

Foto: iBulb, hvor intet andet er nævnt.

Sort/Hvid foto:
By Unknown -picture scanned by Ian Dunster from the May 1985 issue of Aeroplane Monthly and uncredited., Public Domain, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=5294828

 

5 trin, når du planter blomsterløg

Kunne du tænke dig en blomstrende have, til næste forår? Så skal du sætte blomsterløg nu. Plant dem i jorden i haven eller i krukker. Lav en løglasagne i store krukker, som vi tidligere har beskrevet på Facebook elller læg løgene, så de danner mønstre i græsplænen.

tulipanbed i fuldt flor
Tulipa ‘Red Impression’, ‘Hollands Glorie’, ‘Oxford Wonder’, ‘Orange Favourite’, ‘Orange Princess’, ‘Ballerina’, ‘Princess Irene’, ‘Orange Emperor’, ‘Purple Dream’, ‘Purple Prince’, ‘Queen of Night’, ‘Continental’, ‘Jan Reus’, ‘Verandi’, ‘Kingsblood’, ‘Avignon’, ‘Showwinner’.

Lad dig ikke narre af udseendet på dine blomsterløg

Blomsterløg, knolde og rodknolde sælges i pakker, der normalt viser billeder af deres blomster. Det giver dig et godt indtryk af, hvad du kan forvente, når løgene til sin tid blomstrer.
Så lad dig ikke narre af løgenes lidt tørre og kedelige udseende. Så snart blomsterløgene er blevet plantet og får næring og vand fra jorden, vil de udvikle sig og blomstre i haven næste forår. De nu tørre blomsterløg bliver forvandlet til smukke blomster. Det er næsten helt magisk.

narcis blomsterøg

5 trin

Eftersom blomsten allerede er gemt væk og har det ‘lunt og godt’ inde i løget, kræver det ikke grønne fingre at plante dem. Med blot 5 trin kan du være sikker på succes!
Til foråret kan du følge udviklingen fra de første spæde grønne blade dukker op af jorden til løgplanterne springer ud og blomstrer.

Trin 1
Grav et hul til flere blomsterløg, eller lav et hul til hvert enkelt blomsterløg eller et par stykker ad gangen. Størrelsen på blomsterløget bestemmer, hvor dybt det skal plantes. Store blomsterløg (5 cm eller større i diameter) bør plantes 15 cm dybt og små blomsterløg (2,5-5 cm) 7 til 10 cm dybt.

Trin 2
Fjern ukrudt og småsten, og bland noget havemuld (gerne iblandet lidt groft sand) i jorden for at gøre det nemmere for vand at løbe væk.

Trin 3
Tryk forsigtigt blomsterløget ned i jorden med toppen opad. Store blomsterløg bør plantes 7 til 20 cm fra hinanden og små løg med 3 til 7 cm mellemrum.

Trin 4
Dæk blomsterløgene med den jord, du gravede op af hullet.

Trin 5
Hvis jorden er tør, skal du hælde lidt vand over stedet, hvor blomsterløgene lige er blevet plantet.

blomsterløg lagt i mønster

Plantetidspunkt

Blomsterløg skal sættes fra midten af september til midten af december. Men hvornår er egentlig det bedste plantetidspunkt i disse tre måneder? Når temperaturen falder til under 10 grader, er det et godt tidspunkt at starte. Når det sker, kan du gå i gang med at plante så mange, du har lyst til. Du skal dog sørge for ikke at plante dine blomsterløg, efter den første nattefrost er sat ind.

tulipanløg

Tulipaneventyr for millioner

Tulipanen – en spændende historie om enorme rigdomme,
spekulation, storhed og fald…

tulipaner

Tulipanen kom fra Tyrkiet

Oprindeligt stammer tulipanen fra de tyrkiske sletter, hvor den vokser vildt sammen med græsser og andre løgblomster. Tulipanen kom til Holland i 1593 hjembragt fra Konstantinopel som et enkelt løg af videnskabsmanden Charles de l’Écluse. Han plantede løget, og året efter kunne man se den første blomstrende tulipan i Europa.

tulipanen 'Paul Scherer'

Som den sjældne nyhed tulipanen var, blev den straks eftertragtet blandt Europas hoffer og adel. Flere løg blev hjembragt og plantet i udsøgte mønstre og kombinationer i de stort anlagte parker og haver, og efterspørgslen blev så stor, at den langt oversteg udbuddet. Tulipanløg blev derfor en kostbar handelsvare på linje med guld og ædelstene.

klassisk buksbom bed med tulipaner

I det 1600 århundredes Holland kostede ét tulipanløg det samme som en stor herskabelig villa eller 10 gange årsindkomsten for en uddannet håndværker. Blomsten og løget blev et statussymbol, som kun de aller rigeste have råd til.
Et eksempel fundet i de hollandske arkiver viser de enorme priser tulipanløgene blev handlet til. I bytte for et eneste tulipanløg blev der givet:

48 tønder hvede
84 tønder rug
4 fede okser
8 fedesvin
12 fede får
446 liter vin
400 lliter øl
2 tønder smør
1000 pund ost
1 seng med sengetøj
1 sæt tøj og
1 sølvbæger

Driftige forretningsmænd så det som en chance for stor fortjeneste og solgte eller pantsatte alt, hvad de ejede; hus, smykker, husdyr og inventar for at købe tulipanløg for pengene. I nogle år gik det godt og enkelte blev meget velhavende på tulipaneventyret, men alt har en ende, og den er ikke altid god.

tulipanløg klar til plantning

Tulipanen var skyld i tragedier

I 1637 var Europa ved at blive oversvømmet af tulipanløg, og fra at have været et samleobjekt for de virkelig rige, blev tulipanen nu hver mands eje. Snart så man forskellige arter og sorter hos såvel borgerne i byen som hos bønderne på landet. Flere store handelsfirmaer gik bankerot og købmændene led enorme tab. Nogle måtte gå fra hus og hjem og sad tilbage med en ubetalelig gæld.

I dag er det heldigvis muligt at glæde sig over tulipanernes skønhed for et meget rimeligt beløb, hvad enten man køber dem afskårne, i potter eller som løg til at lægge i haven. Eller helt gratis glædes over de mange løg, der blomstrer i rabatter, offentlige blomsterkummer og parker.

tulipanen på offentlige pladser

 

Gul – elsket og hadet

Gul har været bandlyst i haverne

gul - narcisser og hornviolerSom havedesigner mødes jeg ofte med ”jeg bryder mig ikke om gul ”. Især i den ’lyserøde periode’,  brugte jeg næsten ikke gule blomster i mine planteplaner. Ikke fordi, det ikke passede ind, men fordi kunderne simpelthen frabad sig gule blomster.

Gul får en renæssance

Med retro-trenden er gul heldigvis ved at få en renæssance sammen med orange. Og godt for det – for gul hører hjemme i forårshaven. Sammen med de gule forsytia, som står i mange haver, er påskeliljerne nogle af de første til at hilse foråret velkommen. Og hvem kan forestille sig en forårshave og en påske uden påskeliljer – jeg kan ikke.

Tete-a-tete og påskeliljer

Der skal påskeliljer i krukkerne og gerne sammen med tidlige eller stedsegrønne græsser. Det kan f.eks. være blåaks – Sesleria heufleriana, der blomster i april, Japansk star græs – Carex morrowii ’Ice Dance’, Stor frytle – Luzula sylvatica eller Snefrytle – Luzula nivea, som alle er vintergrønne og giver påskeliljerne lidt vildt og ufriseret modspil.

 

Ingen påske uden påskeliljer

Falder påsken tidligt er det ikke altid, at havens påskeliljeløg er sprunget ud. Det afhænger af om vi har haft en mild vinter og en lun marts måned.

hvide narcisser

En lille anekdote

Jeg husker tydeligt, at jeg for en hel del år siden skulle holde påskefrokost i sommerhuset. Påskeliljerne i haven var lige på nippet til at få lidt farve, men ikke udsprungne. Der gik jeg rundt (og nu må der gerne grines) og løsnede og spredte kronbladene, for at de hurtigere skulle folde sig ud, så haven var fin og påskeklar, når gæsterne ankom.
Det hjalp naturligvis ikke en tøddel. Efter den tid, har der altid stået potter med påskeliljer på indkøbssedlen, og de kan fint sættes frem, der hvor gæsterne og jeg selv kan nyde dem.

samling af krukker med narcisser

 

Save

Blomster – Trends og farver 2017

Vi tænker nok ikke så meget over det til daglig, men de strømninger og tendenser, som udråbes til trends af trendforskere, mode- medie- og reklamefolk har stor indflydelse på, hvad vi som forbrugere kan købe i
butikkerne.

Virksomheder indenfor mange brancher planlægger deres produktion og produktsammensætning ud fra disse trends. Det gør man også i blomsterbranchen. Her har trenden indenfor indretning, interiør og have har stor betydning for, hvad der satses på.

Trenden går mod bæredygtighed, lokalt fremstillede produkter og kortest mulige vej fra gartneri til forbruger. Og hvad løgblomster angår, har vi mere end 26 danske gartnerier, der producerer de løgplanter, vi snart skal  til at plante ud i krukker og altankasser. Produkterne er af høj kvalitet og helt friske grundet den korte transportvej. Flere af gartnerierne har tilknyttet en gårdbutik. Prøv at søge på gårdbutikker på nettet, og se om  ikke der ligger én i nærheden af dig.

Pantone Grennery   

   

Farvetrenden for 2017 kaldes ‘Greenery’ 

Hvert år lancerer det amerikanske Pantone Color Institute året trendfarve. I valget af farven og det ‘grønne’ navn ligger tanker om forår, nye begyndelser, tilbage til naturen og naturlig harmoni. Den gulgrønne farve, som forbindes med håb og forventning, minder os om de første nye skud på en forårsdag, når naturen vågner af vinterdvalen.

Og netop foråret byder på masser af forskellige løgblomster med de dejligste grønne skud- og bladfarver. Nogle er smukke, farvestrålende og eksotiske, som tulipaner, hyacinter og narcisser, og andre forekommer mere naturlige som skilla, fuglemælk, anemoner og vibeæg.

  

  

Orange – ‘Ny pige i klassen’

Midt i al det grønne melder orange sig på blomsterfronten. Som en spændende komplementærfarve til den gulgrønne, vil vi se flere orange blomster i handlen de næste par sæsoner. Den er fornyelsen efter flere år med lyserød og andre pasteller.