Tulipaneventyr for millioner

Tulipanen – en spændende historie om enorme rigdomme,
spekulation, storhed og fald…

tulipaner

Tulipanen kom fra Tyrkiet

Oprindeligt stammer tulipanen fra de tyrkiske sletter, hvor den vokser vildt sammen med græsser og andre løgblomster. Tulipanen kom til Holland i 1593 hjembragt fra Konstantinopel som et enkelt løg af videnskabsmanden Charles de l’Écluse. Han plantede løget, og året efter kunne man se den første blomstrende tulipan i Europa.

tulipanen 'Paul Scherer'

Som den sjældne nyhed tulipanen var, blev den straks eftertragtet blandt Europas hoffer og adel. Flere løg blev hjembragt og plantet i udsøgte mønstre og kombinationer i de stort anlagte parker og haver, og efterspørgslen blev så stor, at den langt oversteg udbuddet. Tulipanløg blev derfor en kostbar handelsvare på linje med guld og ædelstene.

klassisk buksbom bed med tulipaner

I det 1600 århundredes Holland kostede ét tulipanløg det samme som en stor herskabelig villa eller 10 gange årsindkomsten for en uddannet håndværker. Blomsten og løget blev et statussymbol, som kun de aller rigeste have råd til.
Et eksempel fundet i de hollandske arkiver viser de enorme priser tulipanløgene blev handlet til. I bytte for et eneste tulipanløg blev der givet:

48 tønder hvede
84 tønder rug
4 fede okser
8 fedesvin
12 fede får
446 liter vin
400 lliter øl
2 tønder smør
1000 pund ost
1 seng med sengetøj
1 sæt tøj og
1 sølvbæger

Driftige forretningsmænd så det som en chance for stor fortjeneste og solgte eller pantsatte alt, hvad de ejede; hus, smykker, husdyr og inventar for at købe tulipanløg for pengene. I nogle år gik det godt og enkelte blev meget velhavende på tulipaneventyret, men alt har en ende, og den er ikke altid god.

tulipanløg klar til plantning

Tulipanen var skyld i tragedier

I 1637 var Europa ved at blive oversvømmet af tulipanløg, og fra at have været et samleobjekt for de virkelig rige, blev tulipanen nu hver mands eje. Snart så man forskellige arter og sorter hos såvel borgerne i byen som hos bønderne på landet. Flere store handelsfirmaer gik bankerot og købmændene led enorme tab. Nogle måtte gå fra hus og hjem og sad tilbage med en ubetalelig gæld.

I dag er det heldigvis muligt at glæde sig over tulipanernes skønhed for et meget rimeligt beløb, hvad enten man køber dem afskårne, i potter eller som løg til at lægge i haven. Eller helt gratis glædes over de mange løg, der blomstrer i rabatter, offentlige blomsterkummer og parker.

tulipanen på offentlige pladser

 

Gul – elsket og hadet

Gul har været bandlyst i haverne

gul - narcisser og hornviolerSom havedesigner mødes jeg ofte med ”jeg bryder mig ikke om gul ”. Især i den ’lyserøde periode’,  brugte jeg næsten ikke gule blomster i mine planteplaner. Ikke fordi, det ikke passede ind, men fordi kunderne simpelthen frabad sig gule blomster.

Gul får en renæssance

Med retro-trenden er gul heldigvis ved at få en renæssance sammen med orange. Og godt for det – for gul hører hjemme i forårshaven. Sammen med de gule forsytia, som står i mange haver, er påskeliljerne nogle af de første til at hilse foråret velkommen. Og hvem kan forestille sig en forårshave og en påske uden påskeliljer – jeg kan ikke.

Tete-a-tete og påskeliljer

Der skal påskeliljer i krukkerne og gerne sammen med tidlige eller stedsegrønne græsser. Det kan f.eks. være blåaks – Sesleria heufleriana, der blomster i april, Japansk star græs – Carex morrowii ’Ice Dance’, Stor frytle – Luzula sylvatica eller Snefrytle – Luzula nivea, som alle er vintergrønne og giver påskeliljerne lidt vildt og ufriseret modspil.

 

Ingen påske uden påskeliljer

Falder påsken tidligt er det ikke altid, at havens påskeliljeløg er sprunget ud. Det afhænger af om vi har haft en mild vinter og en lun marts måned.

hvide narcisser

En lille anekdote

Jeg husker tydeligt, at jeg for en hel del år siden skulle holde påskefrokost i sommerhuset. Påskeliljerne i haven var lige på nippet til at få lidt farve, men ikke udsprungne. Der gik jeg rundt (og nu må der gerne grines) og løsnede og spredte kronbladene, for at de hurtigere skulle folde sig ud, så haven var fin og påskeklar, når gæsterne ankom.
Det hjalp naturligvis ikke en tøddel. Efter den tid, har der altid stået potter med påskeliljer på indkøbssedlen, og de kan fint sættes frem, der hvor gæsterne og jeg selv kan nyde dem.

samling af krukker med narcisser

 

Save

Blomster – Trends og farver 2017

Vi tænker nok ikke så meget over det til daglig, men de strømninger og tendenser, som udråbes til trends af trendforskere, mode- medie- og reklamefolk har stor indflydelse på, hvad vi som forbrugere kan købe i
butikkerne.

Virksomheder indenfor mange brancher planlægger deres produktion og produktsammensætning ud fra disse trends. Det gør man også i blomsterbranchen. Her har trenden indenfor indretning, interiør og have har stor betydning for, hvad der satses på.

Trenden går mod bæredygtighed, lokalt fremstillede produkter og kortest mulige vej fra gartneri til forbruger. Og hvad løgblomster angår, har vi mere end 26 danske gartnerier, der producerer de løgplanter, vi snart skal  til at plante ud i krukker og altankasser. Produkterne er af høj kvalitet og helt friske grundet den korte transportvej. Flere af gartnerierne har tilknyttet en gårdbutik. Prøv at søge på gårdbutikker på nettet, og se om  ikke der ligger én i nærheden af dig.

Pantone Grennery   

   

Farvetrenden for 2017 kaldes ‘Greenery’ 

Hvert år lancerer det amerikanske Pantone Color Institute året trendfarve. I valget af farven og det ‘grønne’ navn ligger tanker om forår, nye begyndelser, tilbage til naturen og naturlig harmoni. Den gulgrønne farve, som forbindes med håb og forventning, minder os om de første nye skud på en forårsdag, når naturen vågner af vinterdvalen.

Og netop foråret byder på masser af forskellige løgblomster med de dejligste grønne skud- og bladfarver. Nogle er smukke, farvestrålende og eksotiske, som tulipaner, hyacinter og narcisser, og andre forekommer mere naturlige som skilla, fuglemælk, anemoner og vibeæg.

  

  

Orange – ‘Ny pige i klassen’

Midt i al det grønne melder orange sig på blomsterfronten. Som en spændende komplementærfarve til den gulgrønne, vil vi se flere orange blomster i handlen de næste par sæsoner. Den er fornyelsen efter flere år med lyserød og andre pasteller.