JUL MED VOKSEDE BLOMSTERLØG

Med en særlig teknik kan du vokse julens blomsterløg, så de får et ganske andet udseende. Men vigtigst af alt – LØGENE BEVARER DERES GROKRAFT! Bagefter kan du bruge de voksede blomsterløg i smukke dekorationer til julemåneden.

Dette skal du bruge:

  • Forskellige blomsterløg, fx hyacinter og amaryllis
  • Farvet voks
  • Dyb alu-form
  • Gryde
  • En blomsterpind

Sådan gør du:

  • Kom voksen i en alu-form og smelt den i vandbad. Husk at holde voksen varm og flydende under hele processen.
  • Stik blomsterpinden ned i toppen af løget, hvis der ikke er en top, du kan holde det fast i.
  • Dyp løget ned i den varme voks. Husk at holde spirestedet frit for voks. Umiddelbart herefter tages løget op igen, og overskydende voks dryppes af.
  • Lad voksen hærde i et par minutter og gentag evt. processen to – tre gange til vokslaget har fået en passende tykkelse.
  • Stil løget på et stykke pergament og lad voksen hærde igennem.
  • Bagefter kan du yderligere drysse/spraye med sne eller guld. GOD FORNØJELSE!

Læserservice: Farvet voks, dekorationssne, snespray og guldvoks/guldspray kan købes i hobbyforretninger, fx Panduro Hobby eller du kan google materialerne.

 

 

 

Her er der valgt hvidt voks til amaryllisløgene. På billedet til venstre er løget yderligere blevet forsynet med et par små voksede englevinger af karton, limet fast på siderne. Til højre er der sat flere løg sammen i et cylinderglas, og de hvide løg er suppleret med sorte løg og tørrede bærgrene.

Det store løg er blevet vokset med hvid voks, der giver en glat overflade og bagefter poleret med guldvoks. Løget står i en glascylinder og omkring det pynter et par magnoliagrene, stedsegrønne blade og blomsterstande.

Hvid jul! Det hvide amaryllisløg er stillet på et fad sammen med julekugler og til sidst er der drysset kunstig sne hen over – kun blomstens røde striber bryder det hvide landskab.

Hvide hyacintløg indgår i julebuketten som ekstra pynt. Den ene stående på bordet ved siden af – den anden er kilet fast mellem grenene, som er hentet i haven, og som flankerer tulipaner og skærmliljer.

Fotos: iBulb

DRIV SELV BLOMSTERLØG PÅ GLAS

Det er ikke spor for tidligt at gå i gang, hvis du selv vil drive løg i blomst til jul og vinterhygge. Måske kender du til at drive hyacinter frem under kræmmerhustoppe i de karakteristiske hyacintglas. Men prøv også med andre blomsterløg. Amaryllis, små tulipaner, narcisser og krokus egner sig også godt.

Metoden går i al sin enkelhed ud på at fylde et glas med vand og lægge et blomsterløg på toppen – så vandet ikke når helt op til løgets bund, for ellers kan det rådne. Derpå sættes en kræmmerhustop af papir ovenpå, og løget stilles køligt og mørkt i 6 – 8 uger. I løbet af et stykke tid dannes der rødder, og løget begynder at spire. Når spiren er så stor, at den fylder kræmmerhuset ud, tages glasset frem og stilles i stuen. Så varer det ikke længe, før blomsten viser sig.

Hvis du ikke har tålmodighed til selv at drive løgene frem, kan du “snyde” og købe fremspirede løg hos blomsterhandlere og i plantecentre (eller grave dem op i haven). Løgene tages ud af potterne, skylles rene for jord og placeres i glas med rødderne i vand. Det er selvfølgelig en langt hurtigere metode, og der ser ud, som om du selv er løg-mester!

Efter et stykke tid i mørke udvikler løgene lange, hvide rødder, der tit fylder hele glasset.

Inde under papirtoppene spirer løgene. Så længe løgtoppene står i mørke, er de helt hvidlige, men så snart de kommer ud i lyset, begynder de at blive grønne. Det varer ikke længe, før også blomsterknopperne titter frem.

Snart står blomsterne i fuldt flor. Hyacinter er klassikeren, når der skal drives blomsterløg frem på glas. Men også alle mulige andre forårsløg egner sig til den samme metode.

Save

Save

Save

Save

Save

NINA EWALD VISER LØGBLOMSTER FRA CHELSEA FLOWER SHOW

Nyligt hjemkommet fra den årlige haverejse til Chelsea Flower show myldrer mit hoved med nye indtryk og masser af inspiration. Både når det gælder de store overordnede linjer og ned i detaljerne. Det er altid spændende at se, hvilke planter designerne og forædlerne sætter fokus på.

Med afsæt i blomsterløg var der mange arter, som gik igen fra den ene have til den anden – så jeg er ikke i tvivl om, at dem kommer vi til at se meget mere til i fremtiden – peruviansk skilla og persisk fritillaria for blot at nævne et par stykker. Af løgvæksterne var det især prydløgene, som havde en fremtrædende plads hos mange af havdesignerne. Og det var sjovt at se, hvor forskelligt den samme plante kan tage sig ud, afhængigt af omgivelserne og den måde blomsterne anvendes på. Der blev også vist flere forskellige sorter af Allium, som prydløg jo rettelig hedder på latin. Følg med på en lille tur rundt.

Læs mere HER om de mange engelske haveshows, som Royal Horticultural Society afholder rundt omkring i landet – fra forår til efterår.

De kraftige, violette Allium ’Globemaster’ har tykke stilke, men de kan også blive op til 150 cm høje, mens de hvide pomponer er blomsterne fra Allium ’Mount Everest’. (Fotos Charlotte Sandberg)

Kæmpeprydløgene Allium giganteum kan blive op til 150 cm. De tager sig flotte ud på baggrund af det hvide stakit – og i de grønne omgivelser med bl.a. bregner. (Foto Nina Ewald)

En fræk og usædvanlig farvesammensætning i en af showhaverne med de violette prydløg Allium ‘Purple Sensation’ og knaldrøde valmuer. Lige til at blive glad i låget af! (Foto Nina Ewald)

Denne prydløg Allium ’Forelock’ så jeg i ’The Great Pavilion’. Den hører til de nyere sorter og er fra 2009. Jeg kunne ikke stå for dens vinrøde blomster med hvidlige spidser. Den bliver 100 – 150 cm høj. (Foto Nina Ewald)

Middelhavprydløg eller trommestikker – kært barn har mange navne. På latin hedder den Allium sphaerocephalum. Den faldt jeg over i det store plantemekka, ’The Great Pavilion’. Blomsterne er ikke så store, men de gør sig rigtig godt i tætte grupper. Den bliver ca. 60 cm høj. (Foto Nina Ewald)

Bierne finder lyhurtigt frem til Chelsea Flower Show, og i alle udstillingshaverne summer det. Ikke mindst er alle slags bier helt tossede med prydløg. Det er en anden god grund til at plante dem i haven (ud over at de er så skønne at se på). For i disse tider, hvor bierne er i tilbagegang, er det vigtigt at vælge bivenlige planter! (Foto Charlotte Sandberg)

 

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

EN BLOMSTER-SLIKBUTIK TIL INSEKTER

Insekter – dem kan vi slet ikke undvære i haven! Både bier og sommerfugle (og også andre insekter) bestøver blomsterne, når de er på jagt efter nektar og pollen. De elsker nektar, som er en sød, sirupsagtig væske, der indeholder sukker, proteiner og vitaminer. De fleste hunsommerfugle har brug for disse næringsstoffer for at lægge æg. Og mens deres farverige vinger flakser fra blomst til blomst, bestøver sommerfuglene samtidig de blomster, de besøger. Og endelig udgør alle insekter en del af fødekæden, som fuglenes og andre dyrs spisekammer. Det er en win-win situation!

Sådan skaber du en blomster-slikbutik

Du skal bruge tre ting for at trække sommerfugle og andre insekter til din have: Slik i form af nektar samt sol og mod vinden. Sommerfugle er koldblodede dyr, der skal varmes op for at kunne flyve. Det gør de ved at sprede vingerne et solrigt sted i læ for vinden. Du har sikkert set, når en sommerfugl soler sig på et hegn eller en sten. Skab din egen slikbutik ved at plante blomsterløg, som insekterne elsker. Du kan sagtens plante de potter med forårsløg, som du har købt den seneste tid, ud i haven nu. Men vent med tørløg (de bare løg uden top) til efteråret.

Chionodoxa – snepryd. Disse festlige, små, stjerneformede blomster fås i blå, pink, hvide og lilla. Blomstrer i: Februar – marts. (Foto Jane Schul)

Interessante fakta

  • Mængden af nektar, der produceres af en blomst, varierer fra planteart til planteart, men afhænger også af faktorer som fugt og sollys. Derfor kan nektarmængden endda variere i løbet af dagen i den samme blomst!
  • Sommerfugle har en lang snabel, der giver dem mulighed for at nå nektar i blomster, som bier og humlebier ikke kan nå med deres kortere snabler.
  • Sommerfugle overlever vinteren både som voksne sommerfugle, som pupper i kokoner, som larver og som æg. Citronsommerfuglen, nældens takvinge og dagpåfugleøjet er eksempler på sommerfugle, der overlever vinteren som voksne. For denne gruppe er nektaren fra blomster den første mad, de får efter deres vinterdvale. Dette er en rigtig god grund til at plante tidligt blomstrende løg.

Crocus – krokus. En kendt og elsket forårsblomst, der fås i mange farver og sorter. Denne hedder ‘Pickwick’. Blomsterne lukker om natten og i overskyet vejr. Blomstrer i: Februar – marts.

Scilla siberica – russisk skilla. Disse fantastiske, små blomster ligner lidt snepryd. Der er både blå og hvide varianter. Blomstrer i: Februar – april. (Foto Jane Schul)

Hyacinthus – hyacint. Deres små, krøllede, enkelte blomster og gnistrende forårsfarver gør hyacinter til et perfekt valg at føje til insekternes forårsmenu. Og deres duft er lige så skøn. Denne hedder ‘Gipsy Queen’. Blomstrer i: Marts – maj.

Muscari – perlehyacint. Denne lille plante producerer blomsterstande fyldt med små klokkeformede blomster, der har en moskusagtig duft. Der er blå, lilla og hvide varianter. Bierne er helt tossede med dem. Blomstrer i: Marts – maj.

Allium – prydløg. Den enkelte, kugleformet blomsterstand er faktisk sammensat af mange små blomster. De fås i et mange farver, arter og størrelser. Blomstrer i: April – juni.

Hyacinthoides – klokkeskilla. De rosa eller blå, klokkeformede blomster er arrangeret i en klynge på robuste stilke. Blomstrer i: Maj – juni.

Save

Save

Save

Save

Save

FRITILLARIA ER IKKE KUN VIBEÆG

De fleste af os kender forårets dejlige løgvækst, ternede vibeæg. Men der findes masser af andre Fritillaria, som ikke er mindre spændende. Planteslægten er udbredt over det meste af den nordlige halvkugle, og de fleste af familiemedlemmerne kommer fra Iran, Rusland og Tyrkiet. Men der er også nogle, som stammer fra det sydlige Europa, Nordafrika, USA og Kina. Der findes over 160 arter, men der kommer hele tiden nye til. Ikke mindst fra Kina, for efter landet åbnede for besøgende udefra, har mange botanikere taget dertil og har har spottet helt ukendte arter. – Det værste, man kan byde Fritillaria er våd/fugtig jord. Det kan de ikke klare. Til gengæld elsker de sol og varme og stortrives i en let og veldrænet jord, gerne tilsat lidt grus.

SÅDAN FÅR DU FAT I DE SPÆNDENDE FRITILLARIA: Det er nemt at blive fascineret af Fritillaria, og så er det nærliggende at begynde at lede efter nye arter til haven. Men de kan godt være svære at få fat i, og det skyldes måske, at flere af dem faktisk ikke er helt nemme at dyrke. Generelt kan du regne med, at dem, du jævnligt støder på i butikker og havecentre, er de nemmeste at have med at gøre.  Ind imellem kan du  godt finde interessante arter på planteskoler, men det kan være i lidt spredt fægning. Det kan også være en god idé at tage på plantemarkeder, hvor du kan være heldig at få fingre i nogle spændende eksemplarer. Lige nu og nogle måneder fremover er det højsæson for have- og plantemarkeder over hele landet. Se Haveselskabets store oversigt her. Ellers kan du prøve at søge på ordet Fritillaria på internettet, så dukker der flere muligheder op.

Vibeæg er de mest velkendte Fritillaria, og de hedder på latin Fritillaria meleagris. De kan købes overalt og er helt specielle og elskede på grund af deres næsten ternede kronblade. Mest almindelig er de rødviolette, men vibeæg findes også i en hvid udgave, hvor aftegningerne er lysegrønne.

Persisk Fritillaria, Fritillaria persica har høje blomsterstængler, der knejser hen over over bedets andre planter. Denne art er en af dem, der er forholdsvis nem at dyrke, og den er skøn at skue med sine små klokkeformede blomster. Den næsten sorte er mest almindelig, mens den hvidligt limegrønne ‘Ivory Bells’ ses sjældnere.

Kejserkrone, Fritillaria imperalis’ kender de fleste af os i orange eller gul udgave, og de kommer trofast igen, når den først har etableret sig. Men denne spændende sort, ‘Aureomarginata’ med brogede blade er nok mindre kendt!

Den helt specielle kejserkrone  med masser af gule blomster og en grøn, strittende top, er en sort, der hedder ‘Lutea’.

Den gule Fritillaria raddeana ses ikke så tit herhjemme, men man kan godt fornemme et slægtskab med kejserkrone. Til højre ses kamtjatkafritillaria, Fritillaria camschatcensis. Den ligner næsten en lilje. Begge bliver omkring 50 – 60 cm høje.

Frittilaria michailovskyi har ikke noget dansk navn. Den stammer fra det sydlige Tyrkiet. Plantens form kan minde om vibeægs, men den er lidt mindre. De yndefulde, klokkeformede blomster har en iøjnefaldende sortbrun farve med lysende gule kanter. Den er forholdsvis nem at dyrke.

Til venstre ses Fritillaria hermonis med blomster, der er stribede i grønt og brunt, med svagt ternede aftegninger som vibeæg. Det er en robust plante, der også har nogenlunde samme højde som vibeæg. Til højre ses Fritillaria acmopetala ‘Brunette’, som også er ret almindelig.

 

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

TULIPANER I VASER – ER MANGE TING!

Tulipaner er nogle af de blomster, der for alvor sætter fokus på foråret, men det er ikke ligegyldigt, hvilke vaser, du stiller tulipanerne i. Der er mange måder at arrangere blomsterne på. Lige fra én stor overdådig buket til et par enkelte stilke i hver sin vase. Tulipanerne kan placeres alene eller mikses med grene.

Tulipaner findes i masser af former og farver; mange af dem i stærke nuancer, der liver op i vintertrætte stuer. Netop nu står de i bundter hos alle blomsterhandlere, i plantecentre – og selv på den lokale tankstation kan man lade sig friste til lige at købe et bundt tulipaner med hjem. Nogle bundter er holdt i en enkelt farve, mens andre er i blandede sorter og kulører. Det er en god idé at købe et par bundter og så mikse dem. Der er er masser af fristelser, og med tulipaner kan du kan skabe lige præcis den stemning, som du ønsker. Elegant eller uhøjtideligt, råt eller romantisk. Det er sammensætningen af blomster og hvilken type vase, du vælger, som bestemmer resultatet.

NB! Husk, at du må ikke tage tulipaner, der har stået i kulde, lige ind i   stuen. Så får de et varmechok. Stil dem i en spand med lidt vand i bunden og lad dem først akklimatisere sig et par timer på et køligt sted.

Køb et bundt med blandede tulipaner eller flere bundter, som du selv kan mikse. Det gør ikke spor, at tulipanerne er forskellige af både farve og form. Her er buketterne anbragt “løst” i henholdsvis en sort- og hvidstribet kande og tæt sammenbundet i en glasvase.

En samling af ens flasker med tulipaner i knop, og kun én i hver, har et råt og uhøjtideligt udtryk. På billedet til højre er der stillet en masse umage glasvaser sammen på en bakke  med en eller flere tulipaner i hver – hvad der nu er plads til. Her er de dobbelte blomster med  pink og hvide aftegninger sprunget smukt ud.

En sjov og helt anderledes måde at lave tulipan”buketter” på! Små glasbeholdere har fået en løkke af sejlgarn om halsen og hænger på rad og række under hinanden, ned fra en krog – foran et vindue, ned fra loftet eller under en hylde. Derpå er der sat en enkelt eller et par tulipaner med ganske korte stilke i hver.

Her ses den samme glasvase med to vidt forskellige former for buketter. T.v. er stilkene holdt tæt sammen med et stykke bast, og tulipanerne står så langt nede i vasen, at hovederne hvilker på kanten. T.h. har stilkene forskellig længde, og blomsterne er tilfældigt, næsten skødesløst anbragt mellem hinanden.

 

Stilfærdigt eller overdådigt? I begge tilfælde er de anvendt kun én slags tulipaner med grene imellem. T.v. en lille fin buket, hvor både tulipaner og vase er i hvidt. T.h. to overdådige buketter, som er bygget op, så de laveste tulipaner står yderst, og buketterne bliver højere ind mod midten, ligesom der er farvemæssig kontrast mellem blomster og grene.

 

Save

Save

Save

Save

Save

Save

VINTERGÆKKER – ET VIDT BEGREB

Den 1. marts er vi gået ind i den første officielle forårsmåned, og lige nu er det højsæson for vintergækker. De senere år er interessen for vintergækker steget betragteligt, og sjældne løg kan koste formuer!

Rundt omkring afholdes der vintergæk-festivaler, både her og i udlandet. I England, Holland og også herhjemme findes der flere (besøgs)haver, hvor vægten er lagt på vintergækker. På latin hedder vintergækker Galanthus, og hvis du er vild med dem, er du noget så fornemt som galanthofil! Navnet er sammensat af de græske ord gala, som betyder mælk – og anthos, som betyder blomst. Og det hentyder selvfølgelig til blomsternes hvide farve.

Besøg på et vintergækmarked i Holland

Når man ser grupperne af de små, hvide fyre lidt på afstand, ser de nogenlunde ens ud. Men der er i virkeligheden stor forskel på dem. Der findes mange forskellige arter og endnu flere forskellige sorter. Nogle af dem er ret sjældne og kan være mange penge værd. Det er sjovt at gå ud i haven og kigge nærmere på blomsterne – hvordan de er opbygget, og hvorledes aftegningerne ser ud. Måske hører dine vintergækker til de mere usædvanlige af slagsen. Nye vintergækker kan opstå som hybrider, når forskellige sorter krydser sig. Enten på naturlig vis eller med en håndsrækning fra avlerne. Eksisterende sorter kan også mutere og danne helt nye.

De almindeligste vintergækker er Galanthus nivalis, som findes både med enkle og fyldte blomster. De har et lille omvendt hjerte nederst på kanten af blomstens inderste ”klokke”. De mere sjældne vintergækker har grønne mønstre, der ser ganske anderledes ud. Kronbladene kan være brede eller smalle – nogle har dråbeformede blomster, mens andre strutter som ballarinaskørter. De fleste vintergækker har grønne aftegninger på blomsterne, mens nogle er gule. Herudover findes der andre arter, bl.a. G. plicatus og G. elwesii. De sjældne vintergækker har blomster, der kan se vidt forskellige ud.

G. ‘Jaquenetta’                                       G. ‘Springwood Park’

G. ‘Walrus’                                             G. ‘Rosemarie Burnh’

G. ‘Barbaras-Double’                            G. ‘Blonde Inge’

De usædvanlige sorter er efterstræbte samlerobjekter for vintergæk-freaks. Nørderne betaler gerne mindre formuer for sjældne sorter. Således kunne avisen The Telegraph berette om en muteret vintergæk, tilfældigt fundet i en ældre skotsk have. Både frugtknuden og blomsternes aftegninger var gule og den minder en del om Blonde Inge. Et løg blev solgt på Ebay til 725 £. Vildt!

Der findes mange bøger om vintergækker, hvor man kan studere nærbilleder af forskellige sorter. Bl.a. Günter Waldorfs ‘Vintergækker – hvid magi’ fra Klematis. Den er udsolgt fra forlaget, men kan lånes på biblioteker.

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save