Gul – elsket og hadet

 

Som havedesigner mødes jeg ofte med ”jeg bryder mig ikke om gule blomster”. Især i den ’lyserøde periode’, som vel har varet en 10-15 år, men er ved at være på retur, brugte jeg ikke gule blomster i mine planteplaner. Ikke fordi, det ikke passede ind, men fordi kunderne simpelthen frabad sig gule blomster.

Med retro-trenden er gul heldigvis ved at få en renæssance sammen med orange. Og godt for det – for gul hører hjemme i forårshaven. Sammen med de gule forsytia, som står i mange haver, er påskeliljerne nogle af de første til at hilse foråret velkommen. Og hvem kan forestille sig en forårshave og en påske uden påskeliljer – jeg kan ikke.

Der skal påskeliljer i krukkerne og gerne sammen med tidlige eller stedsegrønne græsser som blåaks – Sesleria heufleriana, der blomster i april, Japansk star græs – Carex morrowii ’Ice Dance’, Stor frytle – Luzula sylvatica eller Snefrytle – Luzula nivea, som alle er vintergrønne og giver påskeliljerne lidt vildt og ufriseret modspil.

Falder påsken tidligt er det ikke altid, at havens påskeliljeløg er sprunget ud. Det afhænger af om vi har haft en mild vinter og en lun marts måned.

Jeg husker tydeligt, at jeg for en hel del år siden skulle holde påskefrokost i sommerhuset. Påskeliljerne i haven var lige på nippet til at få lidt farve, men ikke udsprungne. Der gik jeg rundt (og nu må der gerne grines) og løsnede og spredte kronbladene, for at de hurtigere skulle folde sig ud, så haven var fin og påskeklar, når gæsterne ankom.
Det hjalp naturligvis ikke en tøddel. Efter den tid, har der altid stået potter med påskeliljer på indkøbssedlen, og de kan så fint sættes frem, der hvor gæsterne og jeg selv kan nyde dem.

Skrevet af Birgitte Busch

Save