Narcisser til påske – på fade og flasker

Pynt op med narcisser

Når Påsken nærmer sig er der tradition for at pynte op med forårsgrene, æg, små figurer og blomster. Her er narcisser, eller Påskeliljer som de kaldes, selvskrevet, og havde vi ikke haft så hård frost i marts måned, stod de nok allerede i knop ude i haverne.

Narcisser på fad

Påskeliljer tåler let frost, og står de lidt beskyttet, er det slet ikke noget problem. Stil for eksempel et stor fad med påskeliljer på terrassebordet, hvor det kan ses fra stuen eller køkkenet. Vil du gøre lidt mere ud af det, kan du skjule jorden og rødderne med mos eller strandsten.

Perlehyacinter på fad

Også perlehyacinter tåler let frost. Den skønne himmelblå farve oser af lune forårsdage, og både narcisser og perlehyacinter kan plantes ud i haven, når påsken er overstået og blomsterne er på retur. Ude i haven kommer de gerne igen år efter år.

Her danner gyvelgrene, der er stukket ned i jorden, en lille rede. Du kan også bruge grene fra birk eller ranker af kaprifolie eller klematis, som du snor til en krans og placerer uden om løgene. Suppler evt. med nogle æg i pastelfarver.

Narcisser i flasker

Narcisser i flasker på terrassebordet     Narcisser i klare glasflasker

Skal det gå hurtigt, eller skal du dekorere et langt frokostbord, ser det fint ud med en masse glasflasker med forskellige sorter af narcisser. Her er der brugt gamle sodavands- og mælkeflasker. Du kan supplere med tulipaner og forsytia grene, men endelig ikke i samme vase. Narcisser indeholder nemlig et giftstof, som andre blomster ikke tåler. Stil gerne flaskerne tæt i grupper, så de udgør en ’samlet buket’.

Narcisser på fad

Narcisser i flasker     Narcisser, tulipaner og hyacinter på en bakke

Måske har du ikke en masse sodavandsflasker, men så kan du bruge små glasvaser. De må gerne være forskellige både i højde og drøjde. Saml dem på en bakke eller et stort fad, så de på den måde udgør en samlet dekoration. Her er der brugt både narcisser, tulipaner og hyacinter i hvid og forskellige gule nuancer.

Se flere dekorationer på www.logblomster.dk

 

 

Løgblomster og frost – ikke noget problem!

Et lille frost eksperiment med løgblomster

Vi får rigtig mange spørgsmål, om det nu virkelig kan passe, at løgblomster kan klare sig i frost vejr. Og mange have- og altanejere holde sig tilbage med at plante krukkerne til, så længe kulde, sne og frost huserer.

Det må så komme an på en prøve, tænkte vi. Vi lavede derfor en lille  dekoration med løgblomster på et fad, uden anden jord eller beskyttelse end det, der fulgte med i potterne.

Den 30. januar satte vi dekorationen ud i haven – åbent og ubeskyttet på et lille cafébord.

Forår i haven med løgblomster

Dekorationen består af

  • 2 potter hyacinter
  • 3 potter perlehyacinter
  • 1 potte tazetter
  • Erantis plukket og bare stukket ind i dekorationen
  • Lidt mos
  • En krans af kaprifolie grene til at holde sammen på planterne og jorden
  • Et par ranker af efeu fra haven
Den 4. februar – 5 dage og 5 nætter med ned til -8° ’s frost senere, står de fine løgblomster stadig smukt. Nu pudret med sne.

Løgblomster i sne og frost

Blade og stængler bøjer sig og skutter sig lidt i kulden, men der er liv i alle planterne. Og selv om de står rimeligt ubeskyttet, ser de ud til at kunne tåle frosten.

Den 14. februar – nu har vi haft minus grader, til tider hård nattefrost, i næsten 3 uger.

Løgblomsterne lever i bedst velgående. En af hyacinterne er afblomstret, men heldigvis kommer der to blomster på hvert løg, og en ny er ved at springe ud. Det er solskin og løgblomsterne retter sig hurtigt ved de varme stråler.

Dekoration med løgblomster

Eksperimentet er lykkedes.

Selv om der var dage, hvor planterne hang lidt med næbet, og chillfaktoren sagde minus 10-12 grader, er alle løgblomster forsat med at vokse. Fordelen ved at sætte dem ud i haven allerede nu er, at man har glæde af dem i rigtig lang tid. Såå…
Du kan altså roligt lade forårsfornemmelserne få frit løb og plante krukkerne til med med dine yndlings løgblomster. God fornøjelse!

Besøg også vores hjemmeside www.logblomster.dk