DE UUNDVÆRLIGE PRYDLØG

Lige nu er det tid for prydløg, Allium. Navnet passer så godt, for de er simpelthen en pryd for enhver have eller altan. Der findes et utal af forskellige arter og sorter; i alle mulige farver og med hvert sit særpræg. Også purløg hører til prydløg-familen! Allesammen er de skønne.

Prydløg nu – og til efteråret

Prydløg er uhyre nemme at have med at gøre. Normalt skal løgene lægges om efteråret for at blomstre her i foråret/forsommeren, men fik du ikke gjort det, kan du købe potter med løg, der allerede er drevet frem og kan plantes om i krukker, i altankassen eller plantes ud på friland – fx i bede mellem de andre blomster. – Her kan du så bare lade dem afblomstre, for de visne frøstande er også smukke, og de fleste prydløg selvsår villigt. Her får du billeder med ideer til prydløg både ude i det fri og i buketter.

Den mest kendte prydløg er den violette ‘Purple sensation’ (Foto Nina Ewald). Dens hvide søster hedder ‘Mount Everest’ (Foto iBulb).

Også prydløgenes knopper kan være små kunstværker. Herunder er det de elegant bøjede A. satvium og den buttede A. summer drummer, der kan blive næsten to meter høj! (Fotos iBulb)

Herunder ses to andre spændende slags prydløg:  først den lyseblå A. caesium og nedenunder den pink A. carinatum med hængende blomsterstande. (Fotos iBulb)

 

 

 

 

Også prydløg i buketter og dekorationer

Prydløg er også fine til afskæring. De holder længe og pynter i alle slags buketter. Disse kan være tætte og fyldte med prydløgene sat sammen med forskellige andre blomster – her er det fx tulipaner og iris. Eller det kan blot være et par enlige, elegante prydløg, der er sat i hver sin vase. (Fotos iBulb)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De ‘nye’ løse og luftige buketter

Buketter med allium, tulipaner og ranunkler.
Den bagerste buket er et skoleeksempel på den løse og luftige buket.
Personlige buketter

Kan du lide at kreere dine egne personlige buketter, så lad dig inspirere af den nye uhøjtidelige trend indenfor blomsterbinderi. 

Den luftige, u-konstruerede buket er blevet et stort hit, måske som modspil til den tætte, lave og meget nøje sammensatte rokoko buket, som har været den foretrukne i rigtig mange år.

Stilen er mere naturlig og viser blomster, der både i højden og størrelsen på blomster hovederne er forskellige, ligesom farverne ikke nødvendigvis behøver at være nøje afstemt. Derfor er det oplagt at bruge blomster fra haven eventuelt suppleret med at par fine stilke fra blomsterhandleren. 

Buketter med tulipaner og riddersporer
Her er der sat to vaser sammen og læg mærke til, at der kun er en fin og let blomst i den mindste vase. Tilsammen danner de næsten en trekant, med riddersporen som det højeste punkt.
Sådan arrangerer du buketter

Selvom buketterne er løse og ukonstruerede, er der alligevel lidt system i måden at gribe det an  på. 

I fagsprog taler man om ‘Det gyldne snit’, som er en formel til at skabe harmoni i en opstilling, et billede eller en buket.  Det kan på en enkel måde illustreres ved en trekant, der spidser lidt længere ud til den ene side end i den anden. 

  • For det første skal denne type buketter ikke bindes, men arrangeres direkte i vasen. 
  • Vasen må gerne være slank og forholdsvis høj. 
  • Arranger buketterne ved at stikke den højeste blomst ned i vasen først . 
  • Derefter stikkes de blomster, der fylder mest, ned foran og bagved, så de danner midtpunkt sammen med den højeste blomst. 
  • Til den ene side stikkes de lidt lavere og mindre blomster og modsatte side forlænges med lette og luftige planter. Det kan f.eks være prydgræsser, en spinkel men lang gren eller et par blomster, der naturligt bøjer ud til siden. 
Buketter til inspiration

Buketterne her er eksempler på den nye trend. Her er bl.a. brugt forskellige løgblomster som tulipaner, ranunkler og prydløg samt grene og andre haveblomster.

Buketter med allium og tulipaner.
Prydløg (allium), tulipaner og kalkved (Viburnum opulus ‘Roseum’).

Prøv dig frem -det er sjovt og forholdsvis nemt, og så er en selvgjort buket jo altid lavet med kærlighed.

Forskellige sorter af prydløg, tulipaner og grene.

Prøv dig frem -det er sjovt og forholdsvis nemt, og så er en selvgjort buket jo altid lavet med kærlighed.

Få mere inspiration til buketter, dekorationer og udendørs krukker på
www.logblomster.dk

Fotos: Ibulb