5 trin, når du planter blomsterløg

Kunne du tænke dig en blomstrende have, til næste forår? Så skal du sætte blomsterløg nu. Plant dem i jorden i haven eller i krukker. Lav en løglasagne i store krukker, som vi tidligere har beskrevet på Facebook elller læg løgene, så de danner mønstre i græsplænen.

Tulipa ‘Red Impression’, ‘Hollands Glorie’, ‘Oxford Wonder’, ‘Orange Favourite’, ‘Orange Princess’, ‘Ballerina’, ‘Princess Irene’, ‘Orange Emperor’, ‘Purple Dream’, ‘Purple Prince’, ‘Queen of Night’, ‘Continental’, ‘Jan Reus’, ‘Verandi’, ‘Kingsblood’, ‘Avignon’, ‘Showwinner’.

Lad dig ikke narre af deres udseende

Blomsterløg, knolde og rodknolde sælges i pakker, der normalt viser billeder af deres blomster. Det giver dig et godt indtryk af, hvad du kan forvente, når løgene til sin tid blomstrer.
Så lad dig ikke narre af løgenes lidt tørre og kedelige udseende. Så snart blomsterløgene er blevet plantet og får næring og vand fra jorden, vil de udvikle sig og blomstre i haven næste forår. De nu tørre blomsterløg bliver forvandlet til smukke blomster. Det er næsten helt magisk.

5 trin

Eftersom blomsten allerede er gemt væk og har det ‘lunt og godt’ inde i løget, kræver det ikke grønne fingre at plante dem. Med blot 5 trin kan du være sikker på succes!
Til foråret kan du følge udviklingen fra de første spæde grønne blade dukker op af jorden til løgplanterne springer ud og blomstrer.

Trin 1
Grav et hul til flere blomsterløg, eller lav et hul til hvert enkelt blomsterløg eller et par stykker ad gangen. Størrelsen på blomsterløget bestemmer, hvor dybt det skal plantes. Store blomsterløg (5 cm eller større i diameter) bør plantes 15 cm dybt og små blomsterløg (2,5-5 cm) 7 til 10 cm dybt.

Trin 2
Fjern ukrudt og småsten, og bland noget havemuld (gerne iblandet lidt groft sand) i jorden for at gøre det nemmere for vand at løbe væk.

Trin 3
Tryk forsigtigt blomsterløget ned i jorden med toppen opad. Store blomsterløg bør plantes 7 til 20 cm fra hinanden og små løg med 3 til 7 cm mellemrum.

Trin 4
Dæk blomsterløgene med den jord, du gravede op af hullet.

Trin 5
Hvis jorden er tør, skal du hælde lidt vand over stedet, hvor blomsterløgene lige er blevet plantet.

Plantetidspunkt

Blomsterløg skal sættes fra midten af september til midten af december. Men hvornår er egentlig det bedste plantetidspunkt i disse tre måneder? Når temperaturen falder til under 10 grader, er det et godt tidspunkt at starte. Når det sker, kan du gå i gang med at plante så mange, du har lyst til. Du skal dog sørge for ikke at plante dine blomsterløg, efter den første nattefrost er sat ind.

Tulipaneventyr for millioner

En spændende historie om enorme rigdommme,
spekulation, storhed og fald…

Oprindeligt stammer tulipanen fra de tyrkiske sletter, hvor den vokser vildt sammen med græsser og andre løgblomster. Tulipanen kom til Holland i 1593 hjembragt fra Konstantinopel som et enkelt løg af videnskabsmanden Charles de l’Écluse. Han plantede løget, og året efter kunne man se den første blomstrende tulipan i Europa.

Som den sjældne nyhed tulipanen var, blev den straks eftertragtet blandt Europas hoffer og adel. Flere løg blev hjembragt og plantet i udsøgte mønstre og kombinationer i de stort anlagte parker og haver, og efterspørgslen blev så stor, at den langt oversteg udbuddet. Tulipanløg blev derfor en kostbar handelsvare på linje med guld og ædelstene.

I det 1600 århundredes Holland kostede ét tulipanløg det samme som en stor herskabelig villa eller 10 gange årsindkomsten for en uddannet håndværker. Blomsten og løget blev et statussymbol, som kun de allerrigeste have råd til.
Et eksempel fundet i de hollandske arkiver viser de enorme priser tulipanløgene blev handlet til. I bytte for et eneste tulipanløg blev der givet:

48 tønder hvede
84 tønder rug
4 fede okser
8 fedesvin
12 fede får
446 liter vin
400 lliter øl
2 tønder smør
1000 pund ost
1 seng med sengetøj
1 sæt tøj og
1 sølvbæger

Driftige forretningsmænd så det som en chance for stor fortjeneste og solgte eller pantsatte alt, hvad de ejede; hus, smykker, husdyr og inventar for at købe tulipanløg for pengene. I nogle år gik det godt og enkelte blev meget velhavende på tulipaneventyret, men alt har en ende, og den er ikke altid god.

I 1637 var Europa ved at blive oversvømmet af tulipanløg, og fra at have været et samleobjekt for de virkelig rige, blev tulipanen nu hver mands eje. Snart så man forskellige arter og sorter hos såvel borgerne i byen som hos bønderne på landet. Flere store handelsfirmaer gik bankerot og købmændene led enorme tab. Nogle måtte gå fra hus og hjem og sad tilbage med en ubetalelig gæld.

I dag er det heldigvis muligt at glæde sig over tulipanernes skønhed for et meget rimeligt beløb, hvad enten man køber dem afskårne, i potter eller som løg til at lægge i haven. Eller helt gratis glædes over de mange løg, der blomstrer i rabatter, offentlige blomsterkummer og parker.

 

Blomster – Trends og farver 2017

Vi tænker nok ikke så meget over det til daglig, men de strømninger og tendenser, som udråbes til trends af trendforskere, mode- medie- og reklamefolk har stor indflydelse på, hvad vi som forbrugere kan købe i
butikkerne.

Virksomheder indenfor mange brancher planlægger deres produktion og produktsammensætning ud fra disse trends. Det gør man også i blomsterbranchen. Her har trenden indenfor indretning, interiør og have har stor betydning for, hvad der satses på.

Trenden går mod bæredygtighed, lokalt fremstillede produkter og kortest mulige vej fra gartneri til forbruger. Og hvad løgblomster angår, har vi mere end 26 danske gartnerier, der producerer de løgplanter, vi snart skal  til at plante ud i krukker og altankasser. Produkterne er af høj kvalitet og helt friske grundet den korte transportvej. Flere af gartnerierne har tilknyttet en gårdbutik. Prøv at søge på gårdbutikker på nettet, og se om  ikke der ligger én i nærheden af dig.

Pantone Grennery   

   

Farvetrenden for 2017 kaldes ‘Greenery’ 

Hvert år lancerer det amerikanske Pantone Color Institute året trendfarve. I valget af farven og det ‘grønne’ navn ligger tanker om forår, nye begyndelser, tilbage til naturen og naturlig harmoni. Den gulgrønne farve, som forbindes med håb og forventning, minder os om de første nye skud på en forårsdag, når naturen vågner af vinterdvalen.

Og netop foråret byder på masser af forskellige løgblomster med de dejligste grønne skud- og bladfarver. Nogle er smukke, farvestrålende og eksotiske, som tulipaner, hyacinter og narcisser, og andre forekommer mere naturlige som skilla, fuglemælk, anemoner og vibeæg.

  

  

Orange – ‘Ny pige i klassen’

Midt i al det grønne melder orange sig på blomsterfronten. Som en spændende komplementærfarve til den gulgrønne, vil vi se flere orange blomster i handlen de næste par sæsoner. Den er fornyelsen efter flere år med lyserød og andre pasteller.

    

  

  

Vinterhygge – Inviter til ‘Afternoon Tea’

“Til et ægte engelsk Afternoon Tea Party dækker man smukt op. Her er det ikke helt forkert at tænke ‘Fint skal det være’ og fru Hyacinth Buckets småblomstrede porcelæn.”

Tulipaner  Tulipaner røde

At invitere til ‘Tea Party’ er en skik, vi er begyndt at tage til os fra England, og i de danske byer åbner charmerende og hyggelige te saloner med hjemlig indretning, bløde møbler og hyggelig atmosfære. Her serveres et udvalg af te sorter og bagværk, der er en feinschmecker værdig.

I England har man til gengæld adopteret det danske ord ‘Hygge’ direkte ind i sproget. Der skrives mængder af bøger om begrebet ‘Danish Hygge’, som beretter om uformelle gæstebud, uldsokker, stearinlys og ild i pejsen.

Tulipaner i vase Friske tulipaner

Så vi tænkte; Hvorfor ikke kombinere de to begreber. Mikse de engelske te traditioner med den afslappede danske atmosfære og invitere til et hyggeligt teselskab her i vinterkulden.

Skal det være på ægte engelsk manér, er der nogle traditioner, man bør kende. Man inviterer til kl. 14 og slutter kl. 17. Kager og brød er hjemmebagt, og man kan sammenligne det lidt med ‘Sønderjysk kagebord’, hvad angår mængden af forskelligt bagværk der serveres.

Til et ægte engelsk Afternoon Tea Party dækker man smukt op. Her er det ikke helt forkert at tænke ‘Fint skal det være’ og fru Hyacinth Buckets småblomstrede porcelæn. Med dansk afslappet elegance kan det fint være en blanding af forskellige stel, så længe de matcher stilen og farverne. En fin dug, matchende servietter og årstidens blomster.

Her har vi brugt små klare glasvaser og blandede enkelte og dobbelte tulipaner i pastelfarver. I træskålen har vi lagt vandtrukne tulipaner og blodappelsin, men det kunne også være citroner til at komme i teen. En tulipan ved hver kuvert byder gæsterne velkommen.

Tulipaner på bordet  Dekoration med tulipaner

Man serverer hjemmebag af alskens slags, små finger sandwich og hjemmelavet lemoncurd og marmelade. Alt sammen serveret på fade og etagerer og gerne pyntet med blomster.

Ud over et spændende udvalg af teer, serveres der traditionelt:

Agurkesandwich – Æggesandwich – Laksesandwich – Scones med rørt creme – Lemon cookies (citronkager) – Ginger cookies (Ingefærkager) – Lavender Shortbread (lavendelkager) – Tærter og lagkager

Her giver vi dig opskriften på engelske ingefærsmåkager.

100 STK – DET SKAL DU BRUGE:

200 g smør
250 g mel
250 g sukker
1 æggeblomme
2 spsk. sirup
1 spsk. natron
2 spsk. ingefær
SÅDAN GØR DU:
Smørret hakkes ud i melet og tilsættes de øvrige ingredienser. Dejen æltes godt sammen. Trilles til 3 ruller på tykkelse med en 5-krone. Pakkes i film og kommes på køl 2-3 timer, gerne længere.

Rullerne skæres i skiver på knap 1 cm og lægges på plader med bagepapir. Der bør være god afstand imellem kagerne, da de flyder lidt ud. Kagerne bages ved 200 grader i ca. 8 minutter, til de er gyldne og sprøde.

Kagerne afkøles en smule på pladen, inden de flyttes over på en rist og afkøles helt, før de kommes i dåse.

En blandet buket tulipaner  En kop med tulipaner

Interessante artikler, flere opskrifter og fakta om te, kager, sandwich og engelsk ‘Afternoon Tea’ finder du bl.a. HER

Løgblomsters hjemmeside kan du læse mere om dekorationer, buketter, pasning og pleje af løgblomster.

Har du fået lyst til at læse mere om englændernes fascination af ‘danish hygge’.

Sikken voldsom trængsel…

  23318  34375  33978

Julen nærmer sig og om en uges tid begynder mange langsomt at drosle ned på arbejdsopgaverne for at gå på juleferie. Hos de danske løgblomstgartnerier er der derimod rygende travlt. De skal nemlig producere en lind strøm af tulipaner og hyacinter, der skal pryde de danske juleborde eller foræres som værtindegaver til alle de mange sammenkomster og julefrokoster her i december.

Frem til februar-marts producerer de danske løgblomstgartnerier over 54 millioner afskårne tulipaner og over 10 millioner hyacinter i potter. Det er immervæk en sjat – så naturligvis er der travlt.

tulipaner en masse    Hyacint Delfts Blue

Ved siden af at levere blomster til supermarkederne, blomsterhandlerne og havecentrene, driver flere af gartnerierne en lille gårdbutik, hvor man kan komme og købe tulipaner, hyacinter og andre løgblomster friske fra drivhuset. Nogle udvider sortimentet med juleroser, gran og juletræer samt forskellige lokale delikatesser.

Prøv at google ‘gårdbutik tulipaner’ og se, om ikke der ligger en i nærheden af dig.

214900   tulipaner-bundtes

De danske løgblomster transporteres ud til butikkerne samme dag, som de er lastet. Det betyder friske blomster, og den korte transportvej skåner miljøet. Når blomsterne er friske, betyder det længere holdbarhed hjemme i stuen. Handl et sted, hvor de er kendt for at sælge friske varer og kig efter det røde tulipan logo eller spørg efter danske tulipaner og hyacinter. Så får du dem simpelthen ikke friskere.

knap-tips-og-raad

Fotos: Ibulb.org

Julens blomster er røde

For rigtig mange er den røde farve indbegrebet af jul. De røde juleæbler, nissens hue, julemandens dragt, Rudolfs røde næse og spændte ungers hektisk røde kinder.
Eller ansigtskuløren når man selv, midt i al juleshopping-virvaret, træt og blussende slæber afsted med poser og pakker. Hvis du når dertil, er det på tide at forkæle dig selv med en skøn buket. Der er ikke noget som friske blomster, der kan booste humøret og hyggen.

Inspiration

Vi har samlet et udvalg af de skønneste røde juleblomster, som er i handlen lige nu – smukt arrangeret i vaser og potter.

røde juletulipaner    røde juletulipaner og røde amarylis

Røde juletulipaner og røde amaryllis.

Røde amaryllis   Røde tulipaner   Røde tulipaner og vibeæg

Grene fra haven eller skovturen er fine sammen med de høje amaryllis.

210529   210586-1

Fine julebuketter i unikavaser til det moderne hjem.

Fotos: Ibulb.org

Nem juledekoration

Skal det gå lidt hurtigt, og det skal det jo tit her op mod jul, får du her en ide til en nem og hurtig juledekoration til sofa- eller spisebordet.

Lige nu er der friske danske hyacinter og tulipaner i butikkerne. Dem har vi brugt i juledekorationenher, som er meget nem at gøre efter

Du skal bruge:
Et pænt fad. Måske har du et, som du bruger til at have bloklys på. Hyacinter og tulipaner i potte eller som afskårne blomster.
Julepynt
Eventuelt papir eller stof og bånd.

Stil 3 potter eller glasvaser med løgblomster på fadet. De må gerne være forskellig i størrelse og matche til blomsterne i stil og farve. Eventuelt kan du pakke potterne ind i stof eller papir og binde et matchende bånd om.

Dekorér fadet med glimmersne og julepynt. Det kan være forsølvede grankogler, julekugler eller som her en matchende stjerne i birkebark.

214293  214376

Enkelt og elegant

214375  214377

Fotos: Ibulb.org