Skal der tulipaner på menuen?

Tulipanløg  Dekoration med tulipaner

Man spiser da ikke tulipaner…

Når talen falder på blomsterløg, tænker vi helt naturligt på farvestrålende bede med hyacinter, narcisser og tulipaner. På forårsblomstrende potter og krukker og traditionen med at starte foråret indendørs med masser af løgblomster. Så hvad har blomsterløg lige med gastronomi at gøre?

Salat med tulipanblade
Foto. Nina Ewald/Diapress
Næringsværdi eller prydværdi?

Blandt yngre fremadstormende kokke er kreativiteten og lysten til at afprøve nye råvarer stor. Så da Nina sidste år besøgte Keukenhof i Holland, i forbindelse med den store tulipan udstilling, var der da også tulipaner på menuen. Menuen bestod af forskellige småretter.
En af dem var en Carpaccio med blandede bladsalater, pinjekerner, kapers og blomster. Nasturtium (tallerkensmækker), hornviol og tulipaner tilføjede et festfyrværkeri af farver til retten, og ifølge Nina smagte det forrygende.

Salat med tulipanblade
Foto: Nina Ewald/Diapress
Kan man spise blomsterløg?

Det er ikke noget vi umiddelbart vil anbefale, da der kan være stoffer i, som er giftige for os mennesker. Men det får mig til at tænke på en bemærkelsesværdig historie, jeg læste. En tragisk historie, som hverken har med blomsterglæde eller gastronomi at gøre.

Det var i Holland under Anden Verdenskrig, hvor vinteren 1944-1945 begyndte tidligt og forsatte i månedsvis med en kuldegrader langt under frysepunktet. En del af Holland var stadig besat af Tyskland, og alle transporter til området var afskåret. Jorden var gennem frossen, og de hollandske gartnere kunne ikke få deres tulipanløg i jorden. Ude i området var der mangel på mad – sult og hungersnød truede.
De store lagre af blomsterløg voksede i takt med sulten hos befolkningen. Man  besluttede til sidst, at løgene ikke skulle gå til spilde, så heller prøve om de kunne spises. Udsigten til i værste fald at dø af sult satte således tulipanløg på menuen.

Tre løg om dagen

Man kunne spise op til 3 løg om dagen uden at blive dårlig af dem. De gav nogle kalorier, og så var de nemme at koge, men det var bestemt ikke sund og nærende mad og må have smagt forfærdeligt.
Kort inden befrielsen kastede de engelske og amerikanske tropper store madforsyninger ned fra luften (Operation Manna), og i maj 1945 kunne man fra luften se et stort ‘MANY THANKS’ skrevet med plantede tulipaner.

Anden verdenskrig HollandAnden verdenskrig Holland

En delikatesse

Kigger vi længere tilbage i historien, finder vi at blomsterløg blev betragtet som en delikatesse i det gamle Rom. Særligt løgene af duskhyacint (Muscari comosum) blev fermenteret sammen med olivenolie, vineddike, timian, honning og sesamfrø og serveret som tilbehør til en moden gedeost.

Duskhyacint    Duskhyacint planche

På internettet kan man også finde forskellige opskrifter, hvor blomsterløg og tulipanblade indgår. Det er dog ikke noget vi vil anbefale at bruge, da tulipanen er giftig og kan give ondt i maven og ved indtagelse af større mængder, opkastning og diarré og andre ubehageligheder. Herfra nøjes vi derfor med at nyde blomsterløgene i potter, i vaser og i haven.

Buket tulipaner   Buket tulipaner

De dansk producerede løgblomster fås i butikkerne nu både som afskårne til buketter og i potter til stuen eller havens krukker.

Besøg vores hjemmeside.

Foto: iBulb, hvor intet andet er nævnt.

Sort/Hvid foto:
By Unknown -picture scanned by Ian Dunster from the May 1985 issue of Aeroplane Monthly and uncredited., Public Domain, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=5294828

 

Lav selv Bjarne Als’ nytårsdekoration

Dekorationer til nytåret må gerne være festlige og overdådige! Den kendte blomsterkunstner, som også er Kongelig Hofleverandør, Bjarne Als har her skabt en vidunderlig dekoration med løgblomster. Han anvender bl.a. amaryllis, som hænger med hovedet nedad. Det har vi også tidligere fortalt om på vores Facebookside. Her giver Bjarne Als dig opskriften, så du selv kan gå i gang! Bjarne Als er ejer af House of Bering.

Ophæng med amaryllis: I dette utraditionelle, men også meget flotte ophæng, er amaryllis både brugt som en del af dekorationen og som ”vaser” for blomsterne på toppen. Hæng dekorationen i stuen, over spisebordet eller som en festlig velkomst for nytårsgæsterne i entreen. Under alle omstændigheder, skal den nok vække opsigt.

Du skal bruge: 5 vandtrukne amaryllis – Lavgrene, gerne lærk – Mistelten – Eukalyptusgrene, indfarvet i sort – Orkidéer – 1 meter sølvbånd – 1,5 meter sølvpossementsnor – Granatæbler af styropor med sølvglimmer (eller bær) – Knappenåle – Ståltråd – Grønt bindebånd til buketten.

*Bind de fem amaryllis sammen med grønt bånd. Det skal sidde godt fast, men uden at være så stramt, at stilkene knækker.

*Hæng gerne buketten op, så er den nemmere at arbejde med. Bind eukalyptusgrenene fast omkring stilkene.

 

 

*Bind lavgrene sammen med ståltråd til to bundter. Bind grenene på tværs, på hver side af amarylliserne.

*Bind mistelten i to  modsatrettede bundter, med blade og bær i hver ende. Bind dem derefter fast til lavgrene og amaryliser.

*Bind en stor sløjfe af sølvbånd omkring stilkene over grene og bundterne af mistelten. Bind en knude på hver ende af possementsnoren og bind den fast omkring stilkene lige under sløjfen. Lad enderne hænge løst ned.

* Fastgør et granatæble på hver ende af possementsnoren med en knappenål og bind ligeledes granatæbler på grenene her og der, med ståltråd.

 

 

 

 

 

 

 

*Hæld vand ned i de hule stilke på amarylliserne til et par cm fra overkanten. Stik misteltengrene og orkidéer ned i ”vaserne”.

5 hurtige med juletulipaner – grib ideerne.

De små tulipaner med løg, som fås i butikkerne op til jul, kaldes juletulipaner og er af sorten ‘Brilliant Star’. Det er nogle hårdføre små nogen, der trodser sne og kulde. Derfor ser vi dem tit plantet ud på kirkegårdene, hvor de lyser op mellem al det grønne.

Jeg har taget dem til mig, som en tradition i juleudsmykningen, og bruger juletulipaner både ude og inde. Her får du 5 hurtige dekorationer med de festlige små røde tulipaner:

Kuvertbuket med juletulipaner

Kuvertbuket med juletulipaner    Kuvertbuket med juletulipaner

  • Løgene renses for den  yderste brune skal.
  • Rødderne skylles fri for jord.
  • Hvis der stadig er noget mørkt på løget, skræller jeg et ekstra lag af, så de er helt hvide og fine.
  • Tulipanerne lægges over hinanden, så de danner en spiral, og der bindes et bånd om, til at holde sammen på buketten.
  • Nu kan den stå af sig selv og enten sættes på hver tallerken, eller i en række ned ad julebordet.

Bordkort med juletulipaner

En enkel juletulipan gør sig fint som bordkortdekoration. Her har jeg tilføjet en lille kvist kristorn, men det kunne også være en grankvist.

Bordkort med juletulipaner     Bordkort med juletulipaner

 

Juletulipaner i glas

Der er ikke noget lettere, end at plante løgblomster i et par franske sylteglas. Her er kommet lidt skovmos i bunden, og juletulipanerne er stukket ned i mosset. Nemmere bliver det ikke,og du kan variere med forskellige bånd eller stikke et par grankviste ved.

Juletulipaner i glas

Dørkrans med juletulipaner

Dørkrans med juletulipaner     Dørkrans med juletulipaner

Dørkransen har hængt der siden 1. december og er bundet på en halmkrans med Norman gran, kviste med lav samlet i skoven, fyrrekogler og grene med lærke kogler. Nu hvor julen nærmer sig, trænger den til lidt mere ‘Bling’. Juletulipanerne tilfører farve, både den røde og den sarte grønne, som begge lyser op. Tulipanerne er sat fast med U-formet ståltråd, også kaldet ‘hårnåle’.

Juletulipaner udenfor i potter og krukker

Løgblomster kan sagtens plantes ud i krukker selvom metrologerne både lover frost og sne. En krukke ved hoveddøren, på terrassen eller altanen er hyggelig at kigge ud på. Jeg laver et lille tableau, hvor jeg samler potter med små fyrretræer, pinjekogler, ene- og grantræer. En lanterne, der tændes i tusmørket og en potte med røde juletulipaner – så er det snart jul.

Juletulipaner i potte ude    Juletulipaner i potte ude

Rigtig glædelig jul

 

JUL MED VOKSEDE BLOMSTERLØG

Voksede blomsterløg, foto iBulb
Voksede blomsterløg, foto iBulb

Med en særlig teknik kan du vokse julens blomsterløg, så de får et ganske andet udseende. Men vigtigst af alt – LØGENE BEVARER DERES GROKRAFT! Bagefter kan du bruge de voksede blomsterløg i smukke dekorationer til julemåneden.

Dette skal du bruge:

  • Forskellige blomsterløg, fx hyacinter og amaryllis
  • Farvet voks
  • Dyb alu-form
  • Gryde
  • En blomsterpind

Sådan gør du:

  • Kom voksen i en alu-form og smelt den i vandbad. Husk at holde voksen varm og flydende under hele processen.
  • Stik blomsterpinden ned i toppen af løget, hvis der ikke er en top, du kan holde det fast i.
  • Dyp løget ned i den varme voks. Husk at holde spirestedet frit for voks. Umiddelbart herefter tages løget op igen, og overskydende voks dryppes af.
  • Lad voksen hærde i et par minutter og gentag evt. processen to – tre gange til vokslaget har fået en passende tykkelse.
  • Stil løget på et stykke pergament og lad voksen hærde igennem.
  • Bagefter kan du yderligere drysse/spraye med sne eller guld. GOD FORNØJELSE!

Læserservice: Farvet voks, dekorationssne, snespray og guldvoks/guldspray kan købes i hobbyforretninger, fx Panduro Hobby eller du kan google materialerne.

 

 

 

Her er der valgt hvidt voks til amaryllisløgene. På billedet til venstre er løget yderligere blevet forsynet med et par små voksede englevinger af karton, limet fast på siderne. Til højre er der sat flere løg sammen i et cylinderglas, og de hvide løg er suppleret med sorte løg og tørrede bærgrene.

Det store løg er blevet vokset med hvid voks, der giver en glat overflade og bagefter poleret med guldvoks. Løget står i en glascylinder og omkring det pynter et par magnoliagrene, stedsegrønne blade og blomsterstande.

Hvid jul! Det hvide amaryllisløg er stillet på et fad sammen med julekugler og til sidst er der drysset kunstig sne hen over – kun blomstens røde striber bryder det hvide landskab.

Hvide hyacintløg indgår i julebuketten som ekstra pynt. Den ene stående på bordet ved siden af – den anden er kilet fast mellem grenene, som er hentet i haven, og som flankerer tulipaner og skærmliljer.

Fotos: iBulb

Den ultimative GUIDE til holdbare tulipaner

Læs de gode råd om, hvordan du længst muligt får glæde af dine tulipaner.

Friske danske tulipaner

 

I butikken 
  • Køb ikke tulipaner, der har stået ude i frostvejr, træk eller bilos.
  • Vælg butikker, der er kendt for at have friske kvalitetsvarer. Danske tulipaner har kort transporttid fra gartneriet til butikken. Du kan kende dem på det røde logo eller det danske flag.
  • Tulipaner går i dvale uden vand, og derfor kan man ofte finde dem i butikkerne uden vand. Føl på tulipanerne. Hvis de føles slatne eller ser ‘trætte’ ud – så køb dem ikke.
  • Tulipanbladene skal være grønne og saftspændte, ikke gullige.
  • Tulipanerne må godt knase lidt i blade og stængler, det viser, at de er friske.
  • Hovederne skal vise nogen farve, men bør ikke være udsprungne.
  • Snitflader skal være friske og grønne, ikke brunlige og tørre.
Når du kommer hjem med dine tulipaner
  • Stil tulipanerne lyst, køligt og i halv-koldt vand, lige når du kommer hjem.
  • Lad dem stå sådan en times tid i indpakningspapiret. Derefter kan du gøre dem klar til vasen.
  • Skær et par centimeter af stænglerne. Brug en skarp kniv og ikke saks.
  • Vasen skal være ren.
  • Lad dem overnatte i husets koldeste rum eller mellem vindue og gardin.

Pasning af tulipaner      Tulipan buket

Daglig pleje og pasning 
  • Glem ikke at efterfylde vasen og skifte vandet jævnligt. Giv desuden stænglerne et nyt snit hver gang vandet skiftes.
  • Put ikke for meget vand i vasen. Jo mere vand der er, jo mere drikker tulipanerne, og så vokser de mere.
  • Undgå at placere blomsterne i direkte sollys samt i umiddelbar nærhed af frisk frugt.
  • Friske danske tulipaner bør kunne holde i hvert fald en uge. Det altafgørende for tulipanernes holdbarhed er, rent vand og hvor varmt de står.

Tulipan buketter

Januar – april er højsæson for  danske afskårne løgblomster. Du gavner miljøet og støtter samtidig de danske gartnerier ved at købe danske blomster og danske løgblomster i potter.

DRIV SELV BLOMSTERLØG PÅ GLAS

Det er ikke spor for tidligt at gå i gang, hvis du selv vil drive løg i blomst til jul og vinterhygge. Måske kender du til at drive hyacinter frem under kræmmerhustoppe i de karakteristiske hyacintglas. Men prøv også med andre blomsterløg. Amaryllis, små tulipaner, narcisser og krokus egner sig også godt.

Metoden går i al sin enkelhed ud på at fylde et glas med vand og lægge et blomsterløg på toppen – så vandet ikke når helt op til løgets bund, for ellers kan det rådne. Derpå sættes en kræmmerhustop af papir ovenpå, og løget stilles køligt og mørkt i 6 – 8 uger. I løbet af et stykke tid dannes der rødder, og løget begynder at spire. Når spiren er så stor, at den fylder kræmmerhuset ud, tages glasset frem og stilles i stuen. Så varer det ikke længe, før blomsten viser sig.

Hvis du ikke har tålmodighed til selv at drive løgene frem, kan du “snyde” og købe fremspirede løg hos blomsterhandlere og i plantecentre (eller grave dem op i haven). Løgene tages ud af potterne, skylles rene for jord og placeres i glas med rødderne i vand. Det er selvfølgelig en langt hurtigere metode, og der ser ud, som om du selv er løg-mester!

Efter et stykke tid i mørke udvikler løgene lange, hvide rødder, der tit fylder hele glasset.

Inde under papirtoppene spirer løgene. Så længe løgtoppene står i mørke, er de helt hvidlige, men så snart de kommer ud i lyset, begynder de at blive grønne. Det varer ikke længe, før også blomsterknopperne titter frem.

Snart står blomsterne i fuldt flor. Hyacinter er klassikeren, når der skal drives blomsterløg frem på glas. Men også alle mulige andre forårsløg egner sig til den samme metode.

Save

Save

Save

Save

Save

5 trin, når du planter blomsterløg

Kunne du tænke dig en blomstrende have, til næste forår? Så skal du sætte blomsterløg nu. Plant dem i jorden i haven eller i krukker. Lav en løglasagne i store krukker, som vi tidligere har beskrevet på Facebook elller læg løgene, så de danner mønstre i græsplænen.

tulipanbed i fuldt flor
Tulipa ‘Red Impression’, ‘Hollands Glorie’, ‘Oxford Wonder’, ‘Orange Favourite’, ‘Orange Princess’, ‘Ballerina’, ‘Princess Irene’, ‘Orange Emperor’, ‘Purple Dream’, ‘Purple Prince’, ‘Queen of Night’, ‘Continental’, ‘Jan Reus’, ‘Verandi’, ‘Kingsblood’, ‘Avignon’, ‘Showwinner’.

Lad dig ikke narre af udseendet på dine blomsterløg

Blomsterløg, knolde og rodknolde sælges i pakker, der normalt viser billeder af deres blomster. Det giver dig et godt indtryk af, hvad du kan forvente, når løgene til sin tid blomstrer.
Så lad dig ikke narre af løgenes lidt tørre og kedelige udseende. Så snart blomsterløgene er blevet plantet og får næring og vand fra jorden, vil de udvikle sig og blomstre i haven næste forår. De nu tørre blomsterløg bliver forvandlet til smukke blomster. Det er næsten helt magisk.

narcis blomsterøg

5 trin

Eftersom blomsten allerede er gemt væk og har det ‘lunt og godt’ inde i løget, kræver det ikke grønne fingre at plante dem. Med blot 5 trin kan du være sikker på succes!
Til foråret kan du følge udviklingen fra de første spæde grønne blade dukker op af jorden til løgplanterne springer ud og blomstrer.

Trin 1
Grav et hul til flere blomsterløg, eller lav et hul til hvert enkelt blomsterløg eller et par stykker ad gangen. Størrelsen på blomsterløget bestemmer, hvor dybt det skal plantes. Store blomsterløg (5 cm eller større i diameter) bør plantes 15 cm dybt og små blomsterløg (2,5-5 cm) 7 til 10 cm dybt.

Trin 2
Fjern ukrudt og småsten, og bland noget havemuld (gerne iblandet lidt groft sand) i jorden for at gøre det nemmere for vand at løbe væk.

Trin 3
Tryk forsigtigt blomsterløget ned i jorden med toppen opad. Store blomsterløg bør plantes 7 til 20 cm fra hinanden og små løg med 3 til 7 cm mellemrum.

Trin 4
Dæk blomsterløgene med den jord, du gravede op af hullet.

Trin 5
Hvis jorden er tør, skal du hælde lidt vand over stedet, hvor blomsterløgene lige er blevet plantet.

blomsterløg lagt i mønster

Plantetidspunkt

Blomsterløg skal sættes fra midten af september til midten af december. Men hvornår er egentlig det bedste plantetidspunkt i disse tre måneder? Når temperaturen falder til under 10 grader, er det et godt tidspunkt at starte. Når det sker, kan du gå i gang med at plante så mange, du har lyst til. Du skal dog sørge for ikke at plante dine blomsterløg, efter den første nattefrost er sat ind.

tulipanløg