EN BLOMSTER-SLIKBUTIK TIL INSEKTER

Insekter – dem kan vi slet ikke undvære i haven! Både bier og sommerfugle (og også andre insekter) bestøver blomsterne, når de er på jagt efter nektar og pollen. De elsker nektar, som er en sød, sirupsagtig væske, der indeholder sukker, proteiner og vitaminer. De fleste hunsommerfugle har brug for disse næringsstoffer for at lægge æg. Og mens deres farverige vinger flakser fra blomst til blomst, bestøver sommerfuglene samtidig de blomster, de besøger. Og endelig udgør alle insekter en del af fødekæden, som fuglenes og andre dyrs spisekammer. Det er en win-win situation!

Sådan skaber du en blomster-slikbutik

Du skal bruge tre ting for at trække sommerfugle og andre insekter til din have: Slik i form af nektar samt sol og mod vinden. Sommerfugle er koldblodede dyr, der skal varmes op for at kunne flyve. Det gør de ved at sprede vingerne et solrigt sted i læ for vinden. Du har sikkert set, når en sommerfugl soler sig på et hegn eller en sten. Skab din egen slikbutik ved at plante blomsterløg, som insekterne elsker. Du kan sagtens plante de potter med forårsløg, som du har købt den seneste tid, ud i haven nu. Men vent med tørløg (de bare løg uden top) til efteråret.

Chionodoxa – snepryd. Disse festlige, små, stjerneformede blomster fås i blå, pink, hvide og lilla. Blomstrer i: Februar – marts. (Foto Jane Schul)

Interessante fakta

  • Mængden af nektar, der produceres af en blomst, varierer fra planteart til planteart, men afhænger også af faktorer som fugt og sollys. Derfor kan nektarmængden endda variere i løbet af dagen i den samme blomst!
  • Sommerfugle har en lang snabel, der giver dem mulighed for at nå nektar i blomster, som bier og humlebier ikke kan nå med deres kortere snabler.
  • Sommerfugle overlever vinteren både som voksne sommerfugle, som pupper i kokoner, som larver og som æg. Citronsommerfuglen, nældens takvinge og dagpåfugleøjet er eksempler på sommerfugle, der overlever vinteren som voksne. For denne gruppe er nektaren fra blomster den første mad, de får efter deres vinterdvale. Dette er en rigtig god grund til at plante tidligt blomstrende løg.

Crocus – krokus. En kendt og elsket forårsblomst, der fås i mange farver og sorter. Denne hedder ‘Pickwick’. Blomsterne lukker om natten og i overskyet vejr. Blomstrer i: Februar – marts.

Scilla siberica – russisk skilla. Disse fantastiske, små blomster ligner lidt snepryd. Der er både blå og hvide varianter. Blomstrer i: Februar – april. (Foto Jane Schul)

Hyacinthus – hyacint. Deres små, krøllede, enkelte blomster og gnistrende forårsfarver gør hyacinter til et perfekt valg at føje til insekternes forårsmenu. Og deres duft er lige så skøn. Denne hedder ‘Gipsy Queen’. Blomstrer i: Marts – maj.

Muscari – perlehyacint. Denne lille plante producerer blomsterstande fyldt med små klokkeformede blomster, der har en moskusagtig duft. Der er blå, lilla og hvide varianter. Bierne er helt tossede med dem. Blomstrer i: Marts – maj.

Allium – prydløg. Den enkelte, kugleformet blomsterstand er faktisk sammensat af mange små blomster. De fås i et mange farver, arter og størrelser. Blomstrer i: April – juni.

Hyacinthoides – klokkeskilla. De rosa eller blå, klokkeformede blomster er arrangeret i en klynge på robuste stilke. Blomstrer i: Maj – juni.

Save

Save

Save

Save

Save

Tulipaneventyr for millioner

En spændende historie om enorme rigdommme,
spekulation, storhed og fald…

Oprindeligt stammer tulipanen fra de tyrkiske sletter, hvor den vokser vildt sammen med græsser og andre løgblomster. Tulipanen kom til Holland i 1593 hjembragt fra Konstantinopel som et enkelt løg af videnskabsmanden Charles de l’Écluse. Han plantede løget, og året efter kunne man se den første blomstrende tulipan i Europa.

Som den sjældne nyhed tulipanen var, blev den straks eftertragtet blandt Europas hoffer og adel. Flere løg blev hjembragt og plantet i udsøgte mønstre og kombinationer i de stort anlagte parker og haver, og efterspørgslen blev så stor, at den langt oversteg udbuddet. Tulipanløg blev derfor en kostbar handelsvare på linje med guld og ædelstene.

I det 1600 århundredes Holland kostede ét tulipanløg det samme som en stor herskabelig villa eller 10 gange årsindkomsten for en uddannet håndværker. Blomsten og løget blev et statussymbol, som kun de allerrigeste have råd til.
Et eksempel fundet i de hollandske arkiver viser de enorme priser tulipanløgene blev handlet til. I bytte for et eneste tulipanløg blev der givet:

48 tønder hvede
84 tønder rug
4 fede okser
8 fedesvin
12 fede får
446 liter vin
400 lliter øl
2 tønder smør
1000 pund ost
1 seng med sengetøj
1 sæt tøj og
1 sølvbæger

Driftige forretningsmænd så det som en chance for stor fortjeneste og solgte eller pantsatte alt, hvad de ejede; hus, smykker, husdyr og inventar for at købe tulipanløg for pengene. I nogle år gik det godt og enkelte blev meget velhavende på tulipaneventyret, men alt har en ende, og den er ikke altid god.

I 1637 var Europa ved at blive oversvømmet af tulipanløg, og fra at have været et samleobjekt for de virkelig rige, blev tulipanen nu hver mands eje. Snart så man forskellige arter og sorter hos såvel borgerne i byen som hos bønderne på landet. Flere store handelsfirmaer gik bankerot og købmændene led enorme tab. Nogle måtte gå fra hus og hjem og sad tilbage med en ubetalelig gæld.

I dag er det heldigvis muligt at glæde sig over tulipanernes skønhed for et meget rimeligt beløb, hvad enten man køber dem afskårne, i potter eller som løg til at lægge i haven. Eller helt gratis glædes over de mange løg, der blomstrer i rabatter, offentlige blomsterkummer og parker.

 

TULIPANER I VASER – ER MANGE TING!

Tulipaner er nogle af de blomster, der for alvor sætter fokus på foråret, men det er ikke ligegyldigt, hvilke vaser, du stiller tulipanerne i. Der er mange måder at arrangere blomsterne på. Lige fra én stor overdådig buket til et par enkelte stilke i hver sin vase. Tulipanerne kan placeres alene eller mikses med grene.

Tulipaner findes i masser af former og farver; mange af dem i stærke nuancer, der liver op i vintertrætte stuer. Netop nu står de i bundter hos alle blomsterhandlere, i plantecentre – og selv på den lokale tankstation kan man lade sig friste til lige at købe et bundt tulipaner med hjem. Nogle bundter er holdt i en enkelt farve, mens andre er i blandede sorter og kulører. Det er en god idé at købe et par bundter og så mikse dem. Der er er masser af fristelser, og med tulipaner kan du kan skabe lige præcis den stemning, som du ønsker. Elegant eller uhøjtideligt, råt eller romantisk. Det er sammensætningen af blomster og hvilken type vase, du vælger, som bestemmer resultatet.

NB! Husk, at du må ikke tage tulipaner, der har stået i kulde, lige ind i   stuen. Så får de et varmechok. Stil dem i en spand med lidt vand i bunden og lad dem først akklimatisere sig et par timer på et køligt sted.

Køb et bundt med blandede tulipaner eller flere bundter, som du selv kan mikse. Det gør ikke spor, at tulipanerne er forskellige af både farve og form. Her er buketterne anbragt “løst” i henholdsvis en sort- og hvidstribet kande og tæt sammenbundet i en glasvase.

En samling af ens flasker med tulipaner i knop, og kun én i hver, har et råt og uhøjtideligt udtryk. På billedet til højre er der stillet en masse umage glasvaser sammen på en bakke  med en eller flere tulipaner i hver – hvad der nu er plads til. Her er de dobbelte blomster med  pink og hvide aftegninger sprunget smukt ud.

En sjov og helt anderledes måde at lave tulipan”buketter” på! Små glasbeholdere har fået en løkke af sejlgarn om halsen og hænger på rad og række under hinanden, ned fra en krog – foran et vindue, ned fra loftet eller under en hylde. Derpå er der sat en enkelt eller et par tulipaner med ganske korte stilke i hver.

Her ses den samme glasvase med to vidt forskellige former for buketter. T.v. er stilkene holdt tæt sammen med et stykke bast, og tulipanerne står så langt nede i vasen, at hovederne hvilker på kanten. T.h. har stilkene forskellig længde, og blomsterne er tilfældigt, næsten skødesløst anbragt mellem hinanden.

 

Stilfærdigt eller overdådigt? I begge tilfælde er de anvendt kun én slags tulipaner med grene imellem. T.v. en lille fin buket, hvor både tulipaner og vase er i hvidt. T.h. to overdådige buketter, som er bygget op, så de laveste tulipaner står yderst, og buketterne bliver højere ind mod midten, ligesom der er farvemæssig kontrast mellem blomster og grene.

 

Save

Save

Save

Save

Save

Save

VINTERGÆKKER – ET VIDT BEGREB

Den 1. marts er vi gået ind i den første officielle forårsmåned, og lige nu er det højsæson for vintergækker. De senere år er interessen for vintergækker steget betragteligt, og sjældne løg kan koste formuer!

Rundt omkring afholdes der vintergæk-festivaler, både her og i udlandet. I England, Holland og også herhjemme findes der flere (besøgs)haver, hvor vægten er lagt på vintergækker. På latin hedder vintergækker Galanthus, og hvis du er vild med dem, er du noget så fornemt som galanthofil! Navnet er sammensat af de græske ord gala, som betyder mælk – og anthos, som betyder blomst. Og det hentyder selvfølgelig til blomsternes hvide farve.

Besøg på et vintergækmarked i Holland

Når man ser grupperne af de små, hvide fyre lidt på afstand, ser de nogenlunde ens ud. Men der er i virkeligheden stor forskel på dem. Der findes mange forskellige arter og endnu flere forskellige sorter. Nogle af dem er ret sjældne og kan være mange penge værd. Det er sjovt at gå ud i haven og kigge nærmere på blomsterne – hvordan de er opbygget, og hvorledes aftegningerne ser ud. Måske hører dine vintergækker til de mere usædvanlige af slagsen. Nye vintergækker kan opstå som hybrider, når forskellige sorter krydser sig. Enten på naturlig vis eller med en håndsrækning fra avlerne. Eksisterende sorter kan også mutere og danne helt nye.

De almindeligste vintergækker er Galanthus nivalis, som findes både med enkle og fyldte blomster. De har et lille omvendt hjerte nederst på kanten af blomstens inderste ”klokke”. De mere sjældne vintergækker har grønne mønstre, der ser ganske anderledes ud. Kronbladene kan være brede eller smalle – nogle har dråbeformede blomster, mens andre strutter som ballarinaskørter. De fleste vintergækker har grønne aftegninger på blomsterne, mens nogle er gule. Herudover findes der andre arter, bl.a. G. plicatus og G. elwesii. De sjældne vintergækker har blomster, der kan se vidt forskellige ud.

G. ‘Jaquenetta’                                       G. ‘Springwood Park’

G. ‘Walrus’                                             G. ‘Rosemarie Burnh’

G. ‘Barbaras-Double’                            G. ‘Blonde Inge’

De usædvanlige sorter er efterstræbte samlerobjekter for vintergæk-freaks. Nørderne betaler gerne mindre formuer for sjældne sorter. Således kunne avisen The Telegraph berette om en muteret vintergæk, tilfældigt fundet i en ældre skotsk have. Både frugtknuden og blomsternes aftegninger var gule og den minder en del om Blonde Inge. Et løg blev solgt på Ebay til 725 £. Vildt!

Der findes mange bøger om vintergækker, hvor man kan studere nærbilleder af forskellige sorter. Bl.a. Günter Waldorfs ‘Vintergækker – hvid magi’ fra Klematis. Den er udsolgt fra forlaget, men kan lånes på biblioteker.

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Blomster – Trends og farver 2017

Vi tænker nok ikke så meget over det til daglig, men de strømninger og tendenser, som udråbes til trends af trendforskere, mode- medie- og reklamefolk har stor indflydelse på, hvad vi som forbrugere kan købe i
butikkerne.

Virksomheder indenfor mange brancher planlægger deres produktion og produktsammensætning ud fra disse trends. Det gør man også i blomsterbranchen. Her har trenden indenfor indretning, interiør og have har stor betydning for, hvad der satses på.

Trenden går mod bæredygtighed, lokalt fremstillede produkter og kortest mulige vej fra gartneri til forbruger. Og hvad løgblomster angår, har vi mere end 26 danske gartnerier, der producerer de løgplanter, vi snart skal  til at plante ud i krukker og altankasser. Produkterne er af høj kvalitet og helt friske grundet den korte transportvej. Flere af gartnerierne har tilknyttet en gårdbutik. Prøv at søge på gårdbutikker på nettet, og se om  ikke der ligger én i nærheden af dig.

Pantone Grennery   

   

Farvetrenden for 2017 kaldes ‘Greenery’ 

Hvert år lancerer det amerikanske Pantone Color Institute året trendfarve. I valget af farven og det ‘grønne’ navn ligger tanker om forår, nye begyndelser, tilbage til naturen og naturlig harmoni. Den gulgrønne farve, som forbindes med håb og forventning, minder os om de første nye skud på en forårsdag, når naturen vågner af vinterdvalen.

Og netop foråret byder på masser af forskellige løgblomster med de dejligste grønne skud- og bladfarver. Nogle er smukke, farvestrålende og eksotiske, som tulipaner, hyacinter og narcisser, og andre forekommer mere naturlige som skilla, fuglemælk, anemoner og vibeæg.

  

  

Orange – ‘Ny pige i klassen’

Midt i al det grønne melder orange sig på blomsterfronten. Som en spændende komplementærfarve til den gulgrønne, vil vi se flere orange blomster i handlen de næste par sæsoner. Den er fornyelsen efter flere år med lyserød og andre pasteller.

    

  

  

Skønne forårsbuketter med Claus Dalby

For et stykke tid siden var Nina Ewald inviteret til en pressevisning, hvor Claus Dalby præsenterede forårsbuketter til den serie af vaser, som han har har skabt sammen med Holmegaard. Serien hedder Old English og består af forskellige vaser, blomsterskåle mm. Smukke og ikke mindst meget brugbare – blomsterne står virkelig godt i dem og tager sig meget smukt ud.

Den begivenhed fortjener at blive vist her, da ikke mindst tulipaner og andre løgblomster var hovedaktørerne. Arrangementet fandt sted i Paradehuset i Haveselskabets have på Frederiksberg; et gammel orangeri, som dannede en meget smuk ramme om blomsterne og Claus’ forårsbuketter.

Her kan du læse mere om Holmegaard serien Old English – og om Haveselskabets have og Paradehuset

 

Claus Dalby midt i et bjerg af blomster. I gang med at præsentere sine Old English vaser – og demonstrere, hvordan han binder forårsbuketter.

En skøn buket med tulipaner, klematis, narcisser og franske anemoner i knop.

Flere og flere buketter blev sat i de fine Old English vaser, efterhånden som Claus fik dem bundet.

Man begynder med tre tulipaner og vupti …..

….. har man skabt en forrygende forårsbuket med tulipaner, ranunkler og klematis. (Når man er Claus Dalby!)

Der bliver er i den grad sat gang i sanser og i forårsdrømme med Claus Dalbys forårsbuketter i pangfarver.

 

 

 

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save