TULIPANER I VASER – ER MANGE TING!

Tulipaner er nogle af de blomster, der for alvor sætter fokus på foråret, men det er ikke ligegyldigt, hvilke vaser, du stiller tulipanerne i. Der er mange måder at arrangere blomsterne på. Lige fra én stor overdådig buket til et par enkelte stilke i hver sin vase. Tulipanerne kan placeres alene eller mikses med grene.

Tulipaner findes i masser af former og farver; mange af dem i stærke nuancer, der liver op i vintertrætte stuer. Netop nu står de i bundter hos alle blomsterhandlere, i plantecentre – og selv på den lokale tankstation kan man lade sig friste til lige at købe et bundt tulipaner med hjem. Nogle bundter er holdt i en enkelt farve, mens andre er i blandede sorter og kulører. Det er en god idé at købe et par bundter og så mikse dem. Der er er masser af fristelser, og med tulipaner kan du kan skabe lige præcis den stemning, som du ønsker. Elegant eller uhøjtideligt, råt eller romantisk. Det er sammensætningen af blomster og hvilken type vase, du vælger, som bestemmer resultatet.

NB! Husk, at du må ikke tage tulipaner, der har stået i kulde, lige ind i   stuen. Så får de et varmechok. Stil dem i en spand med lidt vand i bunden og lad dem først akklimatisere sig et par timer på et køligt sted.

Køb et bundt med blandede tulipaner eller flere bundter, som du selv kan mikse. Det gør ikke spor, at tulipanerne er forskellige af både farve og form. Her er buketterne anbragt “løst” i henholdsvis en sort- og hvidstribet kande og tæt sammenbundet i en glasvase.

En samling af ens flasker med tulipaner i knop, og kun én i hver, har et råt og uhøjtideligt udtryk. På billedet til højre er der stillet en masse umage glasvaser sammen på en bakke  med en eller flere tulipaner i hver – hvad der nu er plads til. Her er de dobbelte blomster med  pink og hvide aftegninger sprunget smukt ud.

En sjov og helt anderledes måde at lave tulipan”buketter” på! Små glasbeholdere har fået en løkke af sejlgarn om halsen og hænger på rad og række under hinanden, ned fra en krog – foran et vindue, ned fra loftet eller under en hylde. Derpå er der sat en enkelt eller et par tulipaner med ganske korte stilke i hver.

Her ses den samme glasvase med to vidt forskellige former for buketter. T.v. er stilkene holdt tæt sammen med et stykke bast, og tulipanerne står så langt nede i vasen, at hovederne hvilker på kanten. T.h. har stilkene forskellig længde, og blomsterne er tilfældigt, næsten skødesløst anbragt mellem hinanden.

 

Stilfærdigt eller overdådigt? I begge tilfælde er de anvendt kun én slags tulipaner med grene imellem. T.v. en lille fin buket, hvor både tulipaner og vase er i hvidt. T.h. to overdådige buketter, som er bygget op, så de laveste tulipaner står yderst, og buketterne bliver højere ind mod midten, ligesom der er farvemæssig kontrast mellem blomster og grene.

 

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *